189 / 537
Problemer i Københavns Historie 1600— 1660
179
havende nye Værk. Havde de Godtfolk, Adel og Uadel,
i de forrige Tider villet gør mig det til Vilje, som de nu
erbyder sig at gøre, da havde København for 20 Aar
siden været in perfectione. Ingeniør og andre, som til
Værket kan bruges, ere ved Haanden og Fortificationen
er lagt, som den skal ligge, saa at der intet kan tages
Fejl af den; og om der skønt kunde findes noget, som
kunde have nogen Underretning fornøden, da er jeg in
tet langt borte«1).
Der blev nu taget fat for Alvor paa at udbedre Ska
derne. Det sidste Aar, Christian IV levede, arbejdedes
der med megen Energi paa Byens Befæstning med Op
bud af store Arbejdsstyrker2). Og et Tegn paa den Al
vor og Ansvarsfølelse, hvormed man nu gik frem, er,
at vor sikkert betydeligste fortificatoriske Begavelse, da
værende Oberst Axel Urup til Belteberg, Skaber af og
selv i sin Tid Guvernør i Fæstningen Christianspris ved
Kielerfjord, knyttedes til Befæstningsarbejderne. Han
fik Ordre af Kongen til at møde i København inden den
11. April 1647, »hvor Du videre om vor naadige Vilje og
Mening skal blive underrettet«, og fik 22. Maj samme
Aar Direktionen — Overledelsen af den nye Fortification
med 3 Kaptajner som Hjælpere. Han var dog underordnet
Rigens Marsk3) . At Sagen nu var i gode Hænder, maa man
gaa ud fra. Theoretiske Studier og lang Praksis i frem
med, mest hollandsk, foruden i dansk Krigstjeneste, har
gjort Axel Urup vel kvalificeret til at løse denne vigtige
Opgave. Den Ingeniør, Kongen omtaler i sit Brev som
værende forhaanden, sigtes der til i en af Tidens mange
Betænkninger om Rigets Forsvar. Den 16. April 1646
x) Kong Chr. IV’s Egenhændige Breve VI, p. 214 ff.
2) Om Arbejdet
16k7
se Lassen: Anf. V. Nr. 62 ff. — Om Arbejdet
paa Byens Fortification 1647—57 se i Rigsarkivet: København. Fæst
ningsregnskaber i nævnte Periode.
3) Rigsarkivet: Privatarkiver. Axel Urup.