191 / 537
Problemer i Københavns Historie 1600—1660
181
og taget endelig Form, vel baade hos ham selv og hans
høje Chef, og saalænge Christian IV levede, synes der
næppe at have været taget en afgørende og sidste Bestem
melse om, hvorledes man skulde gaa frem. Det vil ogsaa
senere blive paavist, at Frederik III i sin første Regerings
tid stod vaklende overfor Problemet, der først 1649 fik
sin endelige Løsning. Der kunde i Sandhed ogsaa være
Vanskeligheder nok — ikke mindst økonomiske.
Ihvorvel der i Aarene
16A7
—
A9
blev arbejdet ivrigt
paa Byens Befæstning — det viser Regnskaberne — maa
det dog fastholdes, at det er O v e r v e j e l s e r n e s og
D r ø f t e l s e r n e s Aa r , og som et Indlæg i den stan
dende Diskussion om Københavns Befaistning er sikkert
Otto Heyders Forslag at opfatte.
At han skulde have udarbejdet det som Privatmand
og for at bringe sig i Erindring hos Kongen, er jo tænke
ligt, og i saa Fald kaster det et mærkeligt Lys over Axel
Urups Stilling — ogsaa overfor Kong Christian IV. Ind
til videre kan kun siges, at Otto Heyders Navn ikke
forekommer i Fæstningsregnskaberne i Tiden 1647—49.
Heller ikke senere — i Tiden til 1657 — nævnes hans
Navn i Forbindelse med Fortificationsarbejder ved Kø
benhavn.
Det er saa heldigt, at vi ved god Besked med, hvem
Axel Urup benyttede som sine Hjælpere, efter at Arbej
det havde taget sin Begyndelse allerede i Maj Maaned
1647 og i hele den Tid, han ledede det, indtil Henning
Quitzow 1657 løste ham af1). Han begyndte straks med
to Kaptajner »fra Jylland«, Peder Munk og Hans Adzer-
sen, men de blev meget snart afskedigéde og i Stedet for
antog Axel Urup to Ingeniører: Jan van Geelkerck2) og
’) Rigsarkivet: Kbhvn.’s Fæstningsregnskaber 1647—57.
2) Samtidig virkede i Norge Ingeniør Isaac van Geelkerck, se C.
S. Widerberg: Norges første Militæringeniør. I. v. G. og hans Virke
1644—56. 1924.