184
Problemer i Københavns Historie 1600—1660
at vise den ældre og den paatænkte Befæstning. Men
Ka
stellet
har atter her faaet en ny Skikkelse. Hovedformen
er stadig den femsidede og Dimensionerne vistnok de
sædvanlige med en Polygonradius paa ca. 50 Roder, men
den lange Linie ud mod Sundet har her paa Midten
en Bastion. Nyt er, at der Nord for denne er vist Ind
sejling til en Kanal, gravet langs Kastellets fem Sider
indenfor Voldene.
Det tredie Kort — ligeledes
et Opmaalingskort med
projekterede Arbejder
— gengiver kun Ny-Køben-
havn, men med
Projekt til Bebyggelse af den nye Bydel
(Ktvk. IX). Det slutter sig, hvad Befæstningslinien fra
Nørreport til Kastellet angaar, ret nær til de to forrige
Kortarbejder, men uden ved stiplede Linier at angive
ældre Anlæg. Dette Kort er mere absolut i Udtryks-
maade.
Kastellet,
der kun er skitseret, har samme Ho
vedform og Dimensioner som paa de to andre Kort,
men her er Havnepartiet korsformet og ha r Indsejling
midt for, mellem to Redaner, paa den lange Linie ud
mod Sundet. Altsaa atter et nyt Havnemotiv.
K a s t e l l e t s endelige Form og Skikkelse har, som
samtlige sidst omtalte Kortarbejder, der har kunnet da
teres til Tiden mellem
16A
7—
A9,
afslører det, voldt de
Sagkyndige meget Bryderi og sat adskillige Hjærner i
Bevægelse. Det er særlig Havnemotivet, der har krævet
Overvejelser og fremkaldt forskellige Idéer. Ogsaa Tan
kerne om et Slotsanlæg har spillet en Rolle og den baade
praktisk og fortificatorisk rigtigste Ordning har øjen
synlig været Genstand for mange Drøftelser. At der og
saa har været taget Hensyn til den bedst mulige monu
mentale Løsning af Opgaven, turde være uomtvisteligt.
Kastelsproblemet var dengang brændende i alle Europas
Lande.
x) Ny Kgl. Smigr. 371 c, Fol.




