190
Problemer i Københavns Historie 1600—1660
Københavns Befæstning i Entreprise 1642 og endnu var
beskæftiget dermed 1643, blev Aaret efter Chef for et
Fodfolkskompagni og fik 1647 Afregning som Kaptejn.
Axel Urup har ikke villet eller kunnet bruge ham, og
Schiørts Arbejdskraft er senere blevet anvendt andet
steds. Den 1. Januar 1649 bliver han, formedelst tro T je
neste, udnævnt til Oberstløjtnant paa Fæstningen Akers-
hus. Men fra da af kan han mindre end nogensinde have
haft Tilknytning til Københavns Fortification. Desto
mærkeligere er det derfor, at han, som det fremgaar af
et 24. Februar dette Aar fra Kong Frederik III modtaget
Brev, til Kongen har »overleveret en Afrids«, hvorefter
han »formener, København paa den Manér bedst at for
sikres og befestiges«; Kongen anmoder ham om skriftlig
at indsende sine Tanker — »sine Rationes og Aarsager«1).
Schiørts Afrids kendes desværre ikke, og vi ved intet om,
hvad der kom ud af denne Sag!
Det vilde unægtelig have været af stor Betydning, om
man havde haft paalidelige Opmaalingskort over hele
Københavns Befæstning fra disse Aar, der kunde vise
nøjagtigt,
h v a d d e r v i r k e l i g v a r u d f ø r t . Man
har desværre kun et enkelt, meget
fragmentarisk Forar
bejde til en saadan Opmaaling
over Byens Befæstning,
nu i Det store Kgl. Bibliothek (Ktvk. XVII)2). Fragmen
tet, der er udført i Pen, omfatter kun Befæstningsanlæg
i den gamle By — dog delvis ufærdigt fremstillet fra Fo r
fatterens Haand — lidt af Ny-København og af Chri
stianshavn. Helt udført er kun Slotsholmen med Omgi
velser. Bebyggelsen er hist og her antydet. Holmens
Kirke viser, at Kortet ikke er ældre end 1640’erne, og
Christianshavns Form henfører det til dette Tiaar.
Et andet, men kun partielt, Opmaalingskort fra samme
9 K. D. V. Nr. 735.
2) Ny Kgl. Smigr. 371 c. Fol.
i




