199 / 537
Problemer i Københavns Historie 1600—1660
189
den ældre Befæstningslinie helt u d i K a l v e b o d
s t r a n d og h i n s i d e s d e n n e u d b y g g e e n Be
f æ s t n i n g s l i n i e , d e r f ø j e d e C h r i s t i a n s h a v n
d i r e k t e i n d i S y s t e m e t . Alt dette er fremstillet i
stiplede Linier.
Kastellet har Form og Skikkelse som efter Planen af
1649. Dimensionerne er væsentligt de samme, med en
Polygonradius paa 50 Roder.
Det vilde være naturligt at gaa ud fra, at samtlige
Kortarbejder fra Perioden 1647—49 — Otto Heyders dog
fraregnet — er af officiel Karakter og udført i Embeds
Medfør paa Generalinspektørens Tegnestue. Men derfor
kan meget vel forskellige Indflydelser have gjort sig gæl
dende og ligge bag de ret forskelligartede Projekter. Thi
der var i Virkeligheden flere interesserede Parter. Fo r
uden selve G e n e r a l i n s p e k t ø r e n , Axel Urup, var
der hans høje overordnede, R i g s m a r s k e n Anders
Bille. Og der var R i g s r a a d e t , der ogsaa nok kunde
ønske at have et Ord at sige. Endelig var der K o n g e n .
Den Tanke, at enkelte af Kortarbejderne fra denne tre-
aarige Periode skyldes et Initiativ ude fra, kan ikke helt
afvises. Og saaledes er maaske netop Otto Heyders Kort
at forklare. Det giver ogsaa et ret mærkeligt Indtryk af
Axel Urups Arbejdsvilkaar i alt Fald i Frederik IIFs
Dage, at denne Konge ogsaa kunde forhandle med helt
andre Sagkyndige — og som det synes — bag General
inspektørens Ryg. Kongen tog aabenbart mod Projekter
til Københavns Befæstning, sendt ham af Udenforstaa-
ende, og — hvad mere er — han tog vel imod dem. Gan
ske vist er kun et enkelt Tilfælde af denne Art kendt og
historisk dokumenteret, men det kaster et ganske ejen
dommeligt Lys over Forholdene og fortjener at anføres
i denne Forbindelse.
Hans Jacobsen Schiørt, der havde faaet Arbejdet paa