202 / 537
192
Problemer i Københavns Historie 1600—1660
følgelig gengiver, hvad rettelig kan kaldes: Planen af
16491) (Ktvk. XVIII).
Forholdet har sikkert været følgende:
I Sverige har man, som naturligt er, stadig søgt at følge
Arbejderne med Københavns Befæstning, og rette Ved
kommende ha r da ogsaa sikret sig en Kopi — eller flere
— af den Plan, der 1649 ha r været forelagt Frederik III,
og efter al Sandsynlighed er bleven approberet af ham.
En saadan Kopi har Erik Dalilberg kendt og benyttet,
da han udarbejdede Kortet til Pufendorfs Værk.
Kortet i det svenske Krigsarkiv faar da en overmaade
stor Betydning som det tydelige Vidnesbyrd om, hvor
ledes man nævnte Aar og langt om længe i ansvarlige
Kredse i København naaede til Enighed om Byens F o r
svar og — hvad Kortet ogsaa viser — Bebyggelsen af
nye Kvarterer inden- og udenfor Voldene.
Hvad angaar selve B e f æ s t n i n g e n omkring Byen,
fremgaar af Kortet, at man — som sædvanlig — lader
Christianshavn urørt. Desto mere indgribende er de p ro
jekterede Ændringer i Befæstningen mod Sjællandssiden.
Særlig Vestervoldpartiet er undergaaet en radikal Æ n
dring, idet Voldlinien her fører i en stor Bue udenom
Slotsholmen, ud paa Linie med dennes Kystrand. I Ter-
rainet mellem Vold- og Slotsholmen er projekteret en
ny Bydel, gennemskaaret af Kanaler. En afgørende Fo r
andring har selve Systemet undergaaet. Bastionerne er
voksede i Størrelse, saa Bastionsbredde og Courtinelængde
paa det nærmeste svarer til hinanden. Foran alle tre
Porte lægges Raveliner, og Contrescarper er ført udenom
hele Anlæget. K a s t e l l e t har den allerede 1647 opduk
kende Form og Størrelse og har fra to tidligere P ro jek
9 At der med dette Kort — eller rettere Pufendorfs Gengivelse
— skulde kunne tænkes paa det Forslag til Københavns Befæstning,
H. J. Schiørt 1649 forelagde Frederik III, er kun lidet troligt.