207 / 537
Problemer
i
Københavns Historie 1600—1660
197
mig fordølgede, visselig havde jeg faaet andet Herberge.«
Det var den 5. August, Dahlberg, med sin »Delination«,
velbeholden slap bort, for snart efter at naa Store Bælt,
hvor den svenske Flaade allerede var under Opsejling.
Da Kortet blev forelagt Carl Gustav i Korsør den 6.
August om Aftenen, gjorde det er stærkt Indtryk paa
ham. Dahlberg fortæller i sin Dagbog, at Kongen var
aldeles besluttet paa at storme København, efter at have
gjort sig bekendt med hans »Afridsning og Relation«.
Generalen raadede selv ivrigt til Storm, idet han stadig
understregede Fæstningsværkernes slette Tilstand. Ja!
saa ringe var de, at han lovede i sin egen Vogn at køre
over Grav og Vold ligeind i Byen i Spidsen for Storm
tropperne! Som bekendt skiftede Kongen Sind og fore
trak gennem en Belejring at tvinge Byen til Overgivelse.
Vender man sig nu til selve Kortet, beskæftiger dette
sig hovedsagelig med selve Befæstningen, hvad jo ogsaa
er at vente. Indenfor denne er kun enkelte Lokaliteter
angivne, med eller uden Paaskrift, som: Alte Stattgraben,
Konigsgarten, Runde Ivirche. Efter at Kortet har været
færdigt, er der med Pen gjort et Par Tilføjelser. Enkelte
Bogstaver og Tal antyder, at Kortet har været ledsaget
af en skreven Betænkning — »Relationen«.
Dahlbergs Arbejde skal altsaa vise
Københavns Be
fæstning som denne var først i August Maaned 1658,
da
den gamle Generalmajor Joakim v. Breda maa antages
at have forestaaet Stadens Forsvars væsen.
Om særlig Nøjagtighed i Maal kan der med et Kort
af denne Art ikke være Tale. Bylegemet er saaledes en
Del fortegnet og Nyboders Bebyggelse misforstaaet! I det
væsentlige maa Kortet dog antages at gengive Virkelig
heden. Paafaldende er, at Kastellet — New Werk —,
der har den af Urup givne Hovedform med »Batteriet
paa Stenkisterne«, her har bevaret Kronværket ind mod
Byen, om end af en væsentlig anden Beliggenhed end