213 / 537
Problemer i Københavns Historie 1600—1660
203
Dette Fragment af en Bydannelse er saare mærkeligt,
men gaadefuldt! At der er noget ilfærdigt over det hele
Anlæg, viser alene den Omstændighed, at østligste Karré-
gruppe aldrig blev helt færdigbygget mod Nord. Men
Spørgsmaalet er, om der ikke skulde have været bygget
henholdsvis Vest og Øst for den gamle Helsingørsvej og
Skraagaden til Kastellet. I alt Fald synes den eneste Byg
gelinie, der ligger fast, at være den sydlige — ved nu
værende Klerkegade; herfra er man øjensynlig begyndt
og har bygget videre Nord paa1) .
Under alle Omstændigheder staar man overfor e t T i l
l ø b t i l e n r e g e l m æ s s i g f o r m e t B y p l a n f o r
N y - K ø li e n h a v n — men ganske vist kun et Tilløb.
Nogen helt regelmæssig Figur danner Nyboder ikke, men
en Idé rummer det dog, forsaavidt som de Gader, der lø
ber ind mod den gamle By, kunde tænkes udgaaede fra
et Torv, ganske vist et meget stort og efter alt at dømme
firkantet eller kvadratisk Torv, med en til Nyboders
svarende Bebyggelse paa de tre andre Sider. Dette Torv
vilde komme til at ligge nogenlunde, hvor Centralplad
sen i Projektet af 1629 var tænkt, og man skimter virke
lig, omend i utydelig Skikkelse, et Centralanlæg, ihvorvel
den nyindlemmede Bydel var saa uegnet til et saadant
Anlæg som vel muligt! Forøvrigt var den store kvadra
tiske Centralplads ikke ukendt i Datidens Byanlæg. I
Tyskland var den 1599 bleven anvendt i Freudenstadt
og 1619 var den benyttet ved Anlæget af Frederiksstad
i Sønderjylland. Har Christian IV og hans Ingeniør an
den Gang villet forsøge med et centraliseret Byanlæg un
der saa umulige Forhold, har de i alt Fald ikke haft
Held med sig. Ogsaa dette andet Forsøg er totalt mis
lykket! Og dog — som Nyboders Anlæg nu engang var
blevet, skulde det faa en afgørende Indflydelse paa den
*) H. D. Lind: Anf. Afh. p. 192.