215 / 537
Problemer i Københavns Historie 1600— 1660
205
dratisk Form, opstaar der, hvor Bebyggelsen støder mod
Rosenborg Have og mod Befæstningslinien, Karréer af
tilfældige Former. Umiddelbart indenfor Voldlinien er
antydet en langstrakt smal Bebyggelse. Yderst mod Sun
det er tænkt en kraftig Udvidelse, ved Udfyldningsarbej
der, helt fra Holmen og Nord paa op mod Kastellet; her
har man været helt frit stillet og kunnet gennemføre
S k a k b r æ t a n l æ g e t . Her er ogsaa planlagt en Kanal,
følgende Kystliniens Retning, samt en Tværkanal Syd
for Kastellet.
I denne Del af Bebyggelsesplanen er der —1som i den
endelige Plan for Christianshavn — Traditioner fra den
italienske Renaissances Byplanlægning — Traditioner,
der gaar tilbage til det 16. Aarhundredes første Halvdel.
Skakbrætsystemet var blevet anvendt ved mangfol
dige Nyanlæg af Byer eller Bydele Nord for Alperne,
bl. a i de fleste af Christian IV’s nyanlagte Stæder. Van
skeligheden bestod i det foreliggende københavnske Til
fælde i at komme til Rette med det tidligere Bebyggelses
system, Nyboderkvarteret repræsenterede. Betegnende
for den nye By er Kanalmotivet, selvom det her nærmest
kun er antydet.
Nordligste Parti af den foreslaaede Bebyggelse, har,
som Udkastet foreligger, den Interesse, at det ved
sine
Tanker viser frem mod Tilstande, der skidde blive
de endelige.
Anderledes med det sydlige Parti af
Bebyggelsen, ned mod den gamle By og Holmen. Her
peger Kortet bagud. Thi her kan man ikke frigøre sig
for en Forestilling om, at Gadenættet er komponeret
over et ældre bestaaende — eller fra tidligere Tider p lan
lagt Vejnæt. Særlig lægger man Mærke til Fortsættelsen
af Nyboders Skraagade Syd paa og til Sving og Knæk
i Forbindelsesvejene fra Kanalkvarteret ned mod en
aaben Plads omtrent hvor Kongens Nytorv nu ligger. I
alt dette raader en vis Bundethed og
man skimter den