220 / 537
2 1 0
Problemer i Københavns Historie 1600—1660
præget Havneby.
Det kan ikke stærkt nok under
streges, at som Ny-København her er tænkt — med
sin lange Hovedkanal og Tværkanalerne, hvoraf den
ene skærer sig dybt ind i Bylegemet, betyder det ikke
blot en Fordobling af Stadens Omraade, men tillige en
mægtig Udvidelse af Københavns Havn — en Udvidelse
i Længden paa ca. 300 R. = 900 m fra Holmen Nord
paa — altsaa op mod een km. Og denne lange Stræk
ning Kajplads øges til omkring det tredobbelte, ca.
21/2 km, naar medregnes — hvad skal medregnes —
Kajpladsen langs Kanalerne. Thi disse er i højeste Grad
alvorlig mente. Her skulde Skuder lægge til, lade og
losse. Man tør dog gaa ud fra, at disse Kanaler ogsaa
ha r skullet have et andet Formaal end tjene Skibsfart
og Handel. Store Dele af Ny-Københavns Omraade var
paa Forhaand lavt liggende og overmaade fugtigt. Der
til kom, at de Dele af den nye By, der laa længst ud mod
Sundet maatte bygges paa opfyldt Terrain. Ved Kana
lerne opnaaedes da tillige en Afvanding af de lavtlig
gende Dele af Byterrainet, der maatte forekomme over
maade praktisk.
Æstetisk set er Bebyggelsesplanen bestemt af de lange,
lige Gader, af Kanalerne med deres Kajgader, af Bestræ
belsen for at forme regulære Torve og Pladser. Disse
har alle Gadetilløb i Hjørnerne. Denne Plan for Ny-Kø
benhavns Bebyggelse er k lart og konsekvent bygget paa
Principper for Opdeling og Gadeføring, der er den ita
lienske Renaissances, her suppleret med det hollandske
Kanalmotiv. Planen rummer dog eet lille Træk, der vid
ner om, at den maa være bleven til i Baroktiden. Det
er det lukkede Hjørne i St. Anna Rotunda Pladsen, op-
staaet ved at Pladsen er indskaaret i Karréen. Denne
Plads frembyder atter en særlig Interesse derved, at den
i Midten havde en Monumentalbygning, Christian IV’s
St. Anna Rotunda. Her — og her alene — gør et monu