224 / 537
214
Problemer i Københavns Historie 1600— 1660
11. Januar, af Kongen til Axel Urup udstedt Befaling om
Udstykning af Gader i den nye By. Det paabydes liam
her udtrykkelig, at han »paa Foraaret straks skal lade
begynde med Pladserne at udstikke og Gaderne, saa vidt
ske kan, at fremføre«1). Det af Kongen approberede
Kort maa have foreligget allerede paa dette Tidspunkt
— altsaa de første Januardage 1650. Men i Virkelighe
den er ingen Tvivl mulig.
Det Originalkort, der her er
Tale om, er bleven forelagt Kongen og approberet af
ham allerede 1649 og er identisk med den Plan af 1649,
Erik Dahlberg omtaler.
Hermed turde det endelige Be
vis være ført for, at Axel Urups Plan af nævnte Aar, om
fattende Forslag saavel til Bebyggelse af nye Kvarterer
som til Stadens Fortification, virkelig har været appro
beret af Kong Frederik III — og ikke blot forelagt ham.
Som Forarbejder til den endelige Plan er det blyantteg
nede Udkast at opfatte — og vel ogsaa det pennetegnede
Kort over Ny-København.
Af Sammenhængen er det atter klart, at Ophavsman
den til Originalkortets Bebyggelsesplan for Ny-Køben
havn ikke kan være nogen anden end selve
Axel Urup,
Hovedmanden for de samtidige Befæstningsarbejder.
Man kunde nu tænke sig, at Kopierne var udgaaede
fra Axel Urups Tegnestuer, men dette er næppe rimeligt.
Da Bortskødningen af Grunde langs de nye Gader og
Pladser for Alvor begyndte, forstod Kongen meget vel,
at her krævedes et stort Arbejde, ikke alene med Udmaa-
ling af Grundene, men tillige med Gennemførelse af nød
vendige Byggevedtægter. Han udnævnte derfor en Mand
til at have »Opsyn og Tilsyn her i København«. Det er
faktisk Embedet som Københavns Stadskonduktør, der
oprettes — og vel at mærke som kongeligt Embede.
Stadskonduktøren skulde da tage Vare saavel paa den
nye som den gamle By. Til at beklæde Embedet udnævn
J) K. D. V. Nr. 750.