221 / 537
Problemer i Københavns Historie 1600—1660
211
mentalt-dekorativt Hensyn sig gældende; Rosenborg med
Have tæller ikke med i denne Sammenhæng! Hvad
aabne Pladser angaar, undrer man sig over, at saadanne
kun findes i Ny-Københavns Periferi; man savner uvil-
kaarlig en større Centralplads — kort sagt nyskabte,
storstilede Skønhedsværdier i Bybilledet! — Men ogsaa
dette Forbold bidrager sit til at karakterisere det her
foreliggende Byplanforslag som bestemt til en befæstet,
nøgtern arbejdende Havne- og Handelsstad!
Det Navnesystem, der er fulgt, er meget kuriøst. Man
gør dog vist rettest i ikke at tillægge Navnene symbolsk
Betydning. De er, som saa mange Gadenavne ogsaa i
nyere Tider, bleven til som Gruppenavne. Først mindes
selve Riget i Rigensgade. Dernæst Kongehuset i Nav
nene: Kongens Dam (Dæmningen), Dronningens Dam,
Kongens Kanal, Dronningens Kanal, Ny Kongensgade,
Dronningensgade og Prinsensgade. Og fremdeles: Kon
gens Magtomraade efter Rigsvaaben og Titel: Danmark,
Norge, Slesvig, Holsten, Ditmarsken, Oldenborg, Delmen
horst og Stormarn, Vender og Gother. Fremdeles Rigets
Stænder: Borger, Adel, Herrer (Herregade), samt Klerke
og Kirke. Desuden er der Hestegade og Fægade, der
løber ud i de tilsvarende Torve. Ogsaa Vildpretgade
forekommer. Endelig er følgende Metaller opnævnt: Jern,
Kobber, Stenkul, Alun, Vitriol, Svovl, Bly og Sølv. Tor
vene har Navne fælles med tilløbende Gader eller om
vendt.
Til disse 4 Kort over Bebyggelsen af Ny-København
slutter sig et mindre
Udstykningskort, der kun beskæf
tiger sig med Grunde indenfor Østerport
— eller som
den kaldes — Helsingørporten; det bærer følgende P aa
skrift: Bauplätze binnen Helsingørs Porte, So angewiesen
werden können für Die Sch ................... Plätze vor des
Portes (Ktvk. XX, 2). Ogsaa dette Kort opbevares paa
Det store Kgl. Bibliothek. Det har sin Maalestok i Roder