218 / 537
208
Problemer i Københavns Historie 1600—1660
og ved, omend kun for de tres Vedkommende at inde
holde en, ganske vist ubenævnt, Maalestok paa 10 + 5
+ 10 — utvivlsomt danske Roder. Endelig beriges vor
Viden ved, at der paa de to af dem med punkterede Li
nier, er indtegnet en Del Udstykninger. Det i Kortvær
ket gengivne Arbejde har endelig den Interesse, at det
har paaskrevet Gadenavne. Et andet af Kortene giver
en Række Navne paa Parcelejere.
Er disse Kort end tegnede i forholdsvis stort Maal, er
den Nøjagtighed, hvormed de er udførte sikkert noget
omtvistelig. Men visse Forhold af Interesse belyses dog
ganske godt, takket være Maalestokken1) .
Det er da straks paafaldende, at
samtligeGader er
tegnede ligebrede
— ingen er fremhævede som Hoved
gader; Bredden er 4 R = 12 m.
Kanalerne,
ligeledes alle
lige brede, er paa 10 R = 30 m.
I det mest regulært udformede Parti — fra »Kongens
Nytorv« til den store Tværkanal — skæres de Syd-Nord
gaaende Gader af Tværgader, først paa 40 R. = 120 m,
dernæst paa 50 R. = 150 m og endelig ved Kanalen paa
46 R. = 138 m. De Vest-Øst gaaende Gader — fra Rosen
borg Have til Kanalen — skæres af Tværgader paa 30 R.
= 90 m, 30 R. = 90 m, 26 R. = 78 m, 30 R. = 90 m,
23 R. — 69 m, 28 R. = 84 m, 22 R. — 66 m. Samtlige
Karréer har i Øst og Vest en Udstrækning paa 27 R. =
81 m eller 23 R. = 86 m eller 18 R. = 54 m. INord-
Syd er Længden varierende; de største Karréer er paa
46 R. = 138 m, deres Flademaal er 46X 26 R. = 11,000
Kvadrat m — en betragtelig Størrelse! Indenfor Befæst
ningens skraatløbende og knækkede Linier og i Nyboder*) En dansk Rode blev af Chr. IV sat til 6 sjæll. Alen {Arent
Berntsen: Danmarks Riges frugtbare Herlighed p. 544). Omsat i
Metermaal regnes den gi. d. Rode til 3,128535 m. Her regnes —
ogsaa i Betragtning af Kortets lidt frihaandsagtige Karakter, med 1*
Rode
=
3
m.