223 / 537
Problemer i Københavns Historie 1600—1660
213
navne og Kortet med de mange Parcelejernavne. Thi
begge viser med al ønskelig Tydelighed, at hele Kort
gruppen stammer fra den Periode først i 1650’erne, da
der bortskødedes Grunde i Mængde i den nye By til
Borgere af alle Slags — Høje og Lave. Disse Grunde
opgives at ligge i Gader, hvis Navn er anførte paa det
ene Kort, og et ret stort Antal af Navnene paa de nye
Grundejeres Navn er bleven paategnet et andet. Gen-
nemgaar man nu disse Navne og sammenholder dem
med Skøderne1), viser det sig, at det ældste Skødebrev,
der kendes, er udstedt 22. Maj 1650 til Feltbygmester
Christian Friis til Lyngbygaard, og det yngste udstedt
til Borgeren Jacob v. Hamb den 1. Juni 1651. Efter
dette skulde i al Fald det paagældende Kort være yngre
end denne Dato, men næppe meget yngre, da ingen af
de følgende Indehavere af Skødebrevene er anførte. Man
fejler næppe ved at fastslaa, at dette Udstykningskort —
og dermed sikkert samtlige andre Kort — er bievne til
i
Sommeren 1651.
Majestæten er følgelig Kong Frederik III.
Originalkortet,
der bar ligget til Grund for disse 4
Kortarbejder, lader sig sikkert paavise — om end kun
theoretisk; tbi Kortet selv synes ganske forsvunden —
det ha r i al Fald ikke hidtil ladet sig opspore! I den
højst bemærkelsesværdige Kundgørelse, hvori Kong F re
derik III 26. Marts 1650 bekendtgør, at Folk skal have
Godtgørelse for Jorder, der udlægges til Byens Udvidelse
og Befæstning, nævner ban, at der for den nye By —
»dens Anlæg og Uddelelse« — foreligger et Kort, af ham
selv allernaadigst underskrevet2). I dette af Kongen ap
proberede Kort bar man utvivlsomt Originalen til de
ovennævnte 4 Kopier og Oprindelsen til deres Fremkomst
maa atter staa i Forbindelse med en i Aarets Begyndelse,
x) K. D. III.
2) S. St. III N. 484.