219 / 537
Problemer i Københavns Historie 1600— 1660
209
partiet har Karréerne mere tilfældige Former. Særlig
bemærkelsesværdige er de meget smalle, rektangulære
Karréer ud mod Voldgaden.
De større og bredere Karréer bar kunnet give gode Ud
stykningsbetingelser; de smallere har maattet volde en
Del Vanskeligheder. Takket være de indtegnede Udpar
celleringer af Byggegrunde faar man en Forestilling om,
hvordan Udstykningen er grebet an. Det maa da straks
siges, at noget fast System er ikke fulgt — som det til
en vis Grad var sket med Udstykningen af Christians
havn. Der var dog en ret tydeligt udtalt
Tilbøjelighed
til at dele Karréerne paa langs.
Men de enkelte Grundes
Størrelse og særlig Fa^adebredden er varierende. Sær
lig hyppig forekommer en
Facadebredde paa 5 R.
= 15m.
Det Stykke Byplanlægning, samtlige her omtalte Kort
over Ny-København udviser, maa alt i alt siges at være
reelt Arbejde. Diagonalforbindelser er ganske vist ban
lyste, fraregnet Skraagaden gennem Nyboder, der stam
mer fra en ældre og anden Bebyggelsesplan. Mangelen
paa Diagonalgader er forøvrigt en naturlig Følge af det
med fanatisk Strænghed overholdte Skakbrætsystem. Men
denne Byplanlægning er, al Doktrinarisme til Trods, et
Vidnesbyrd om Energi og Storsyn. Den lod sig, som alt
nævnt, ikke gennemføre uden en omfattende Regulering
af Kystlinien, der igen maatte forudsætte mægtige In
geniørarbejder. De Mænd, der stod bag bele denne Plan,
bar set stort paa Tingene. Og det de vilde, var i Sand
hed ogsaa noget betydeligt. Kortarbejderne fortæller det
selv — tydeligere end mange Ord.
Hovedinteressen ved Bebyggelsesplanen knytter sig til
den intime Forbindelse, der er tilvejebragt — ikke mel
lem Gadenæt og Befæstning — men mellem Gadenæt og
Kanalsystem, og det er i Virkeligheden dette sidste, der
karakteriserer den hele Plan som Planen til en ud
14