214 / 537
204
Problemer i Københavns Historie 1600—1660
næste Plan for Bebyggelsen af Ny-København og der
igennem igen paa Bydelens Karakter den Dag i Dag.
PLANEN AF 1649.
I Det store Kgl. Bibliothek opbevares 9 forskellige Kort
arbejder, der, suppleret med de to Kort sammesteds med
Kastellet som Hovedgenstand, (S. 185) behandler Ny Kø
benhavns Bebyggelse ud fra et i det store og hele fælles
Synspunkt. Af de 7 førstnævnte Kort er de to allerede
omtalt i Anledning af deres Betydning for Kendskabet
til Byens Befæstning (S. 183 f.).
Ældst er det, dels i Pen, dels i Blyant udførte Kort over
Københavns Omrids og Befæstning, der paa meget skitse
mæssig Vis optrækker Gadennættet for den nye Bydel.
Det er en Del af Gadenættet, der er udarbejdet med
Blyant. Denne Del af Kortet har i højeste Grad Udkastets
Karakter og skal ikke tages altfor alvorligt, fordi det
næppe nogensinde har været tænkt overført til Virkelig
heden. Men Tegneren har dog her antydet en Bebyggel
sesplan, der paa flere Maader er interessant, idet den
baade synes at vise tilbage til noget forbigangent og
fremad mod noget Nyt (Ktvk. VII, 2).
Det givne er — foruden Befæstningslinien og Kyst
linien: Rosenborg med Have og St. Anna Rotunda samt
Nyboderpartiet, der har Vifteform. Kun den vestligste
Karrégruppe er tegnet ind — med Pen og i stiplede
Linier.
Hele det Parti af Ny-København, der ligger mellem
Rosenborg Have og Kastellet, er søgt opdelt regulært
efter Skakbrætsystemet, idet
Nybodergadernes Retnings
linie er bibeholdt som Hovedretningslinie Vest
—
Øst.
Dermed er man imidlertid kommen i Konflikt med
de givne Linier for Rosenborg Have og Befæstningen.
Medens Karréerne normalt har rektangulær eller kva