209 / 537
Problemer i Københavns Historie 1600—1660
199
Er Erik Dahlbergs Spionkort saaledes ikke helt paa-
lideligt, hvad naturligt forklares af dets Tilblivelses-
maade, giver det dog vigtige Bidrag til vort Kendskab til
den Tids København og da særlig til dens Fæstningsvær
kers Tilstand. Her har man jo faktisk for Øje R e s u l
t a t e t a f A r b e j d e t m e d B y e n s B e f æ s t n i n g
m o d S j æ l l a n d s s i d e n i d e f o r e g a a e n d e 9
A a r, h e l t f r a P l a n e n a f 1 6 4 9 b e 1v l a g t .
Resultatet var kummerligt!
Kortet belærer os om, at der kun er arbejdet med no
gen Kraft paa Kastellet og Fæstningslinien derfra til
Kongens Have. Herfra igen og til Nørreports Bastion
var der, til Borgerskabets Skam, ikke gjort noget videre.
Og den gamle Befæstningslinie fra Aarhundredets første
Fjerdedel, fra Nørreports Bastion og til Kalvebodstrand
var der overhovedet ikke rørt ved. Et mere sløjt Resul
tat af 9 Aars Anstrængelser og af Axel Urups og hans
Hjælperes Virke kan vanskeligt tænkes — omend det
som alt andet har sin historiske Forklaring, der dog
ikke skal fremsættes i denne Forbindelse, hvor kun selve
Kortenes Tale skal tolkes. Men Erik Dahlbergs Spion
kort taler sandelig højt og tydeligt.
Der er imidlertid et Par Ting, der forbavser ved dette
Kort. Det er for det første det viste bastionære System;
thi det er ikke Systemet af 1649, idet Bastionerne af
1658 er en Del mindre. Og dernæst Kastellet, hvor Kors
havnen er opgivet. Paa to saa vigtige Punkter maa man
tro Kortets Tale. Tilbage bliver da den Kendsgerning,
at Planen af 1649 — med Bastioner og Courtiner af
samme Dimensioner — paa et eller andet Tidspunkt er
bleven forladt og at m a n e r f a l d e n t i l b a g e p a a
e t S y s t e m m e d m i n d r e B a s t i o n e r og — s o m
d e t s y n e s — e t K a s t e l u d e n Ha v n .
Svenskernes Belejring af København skulde til tor at
lære Regeringen, at en effektiv Befæstning om København