206 / 537
196
Problemer i Københavns Historie 1600—1660
Rantzau og Oberstløjtnant Ejler Holck, samt flere, som
mestedelen vare mine svorne Brødre og synderlige Ven
ner.
Og ihvorvel jeg baade hos ham, samt flere, i nogle
Dage over al Maade vel og høfligt blev trakteret, og
mestentid med god Rus maatte gaa til Sengs, tog jeg
ikke destomindre Morgenstunden, førend nogen var
oppe, saaledes i Agt og mine Æ rinder saa forrettede, a t
j e g u d i 4 D a g e s T i d h a v d e g j o r t e n t e m m e
l i g g o d D e l i n a t i o n og G r u n d r i d s a f K ø b e n
h a v n 1), hvilken os siden meget vel kom tilpas. Dog
skete saadant ikke uden stor Fare«. Efter at have beret
tet om sit fortrolige Forhold til Fr. v. Ahlefeldt, og at
han havde besluttet, mens Tid var, at forlade Staden i
Selskab med den svenske Legat Coyett — fortsætter han:
»Blev jeg dog i mit eget Logemente af bemeldte Fr. v.
Ahlefeldt samt andre fornemme Officerer mod min Vilje
med Drik opholden, saa at Coyett fortsatte Rejsen, medens
jeg, som vel vidste, hvad herpaa hænde kunde, skyndte
mig isomoftest til mine Vogne, som hele Dagen havde
staaet for Døren, men blev dog alt opholdt, saa at jeg
begyndte at faa underlige Tanker, alvorligen sigende mig
selv ingenlunde at ville blive Natten over.
»Men som han (Fr. v. Ahlefeldt) mig paa Cavallers P a
role tilsvor at ville slippe mig ud, fastend det var ved
Midnatstid — altsaa blev Portene laasede ved Midnats
tid, men Nøglerne baarne udi mit Logemente. Vi gjorde
os saa hele Natten lystige, til Klokken var slagen eet.
Da ledsagede han mig selv til Stadsporten, hvilken han
lod aabne, og saa drak vi sidst, m idt ude paa Vindebroen,
Kongen af Danmarks Skaal paa Knæ, hvormed jeg, da
Klokken var halvgangen to, efter Midnat, fortsatte min
Rejse.« Med særdeles god Grund føjer Dahlberg til: »Men
havde man vidst, hvad jeg førte i Hjærtet og ellers hos
*) Fremhævet af Forf.