205 / 537
Problemer i Københavns Historie 1600— 1660
195
sendte da i Juli 1659(!) Dahlberg i hemmeligt Ærinde til
Gustav Otto Steenbock, Feltmarschal og Generalgouver-
nør i Skaane, for at meddele ham den tagne Beslutning.
Men Kongen havde tillige paalagt Dahlberg at rejse gen
nem København »og al Lågenheet wåll i Øgonskeen taga,
efter hans Maytt. Ærande Kiøbenhambn at belågra«.
Dette Spionkorts Tilblivelseshistorie er da usædvanlig
godt afhjemlet, og Dahlberg selv beretter yderligere fyl
digt og malende, hvorledes det gik ham under hans Op
hold i København1) .
I sin højst interessante Dagbog fortæller han meget ud
førligt om sin Optræden under denne vanskelige Sen-
delse. Dahlberg var i Virkeligheden to Gange i Køben
havn, for efter sin Konges Ordre, »om muligt var at gøre
deraf en Delineation« (Plantegning). Første Gang var den
27. Juli, da han besaa Volden og Fæstningen og lod to
Ingeniører tilbage, der gik for at være hans Tjenere. De
skulde tage alt nøje i Øjesyn! Efter at have forrettet sit
Ærinde i Skaane, vendte Dahlberg 30. Juli tilbage til Kø
benhavn. Hvad han derefter beretter, fortjener at anfø
res i sin Helhed: »Og ihvorvel jeg begyndte at forfær
dige en Afridsning af Staden og Kastellet, men saa kunde
jeg dog, i Anseende af de mange danske Officerer, som
hos os i forrige Krig havde været fangne og mig kendte
— altsaa at det, hvor hemmeligt jeg end vilde forholde
mig, blev aldeles kendt (rygtbart), at jeg var i Staden og
af en og anden visiteret og til Gæst buden. I Synderlig
hed vilde Generalløjtnant Gyldenløve, Kong Christian IV’s
naturlige Søn, fremfor alle modtage mig, idet han invi
terede mig til en Banket, til hvilken han havde indbudt
de fornemste Kavallerer i Staden, men fornemmeligt Hr.
Generalløjtnant Hans v. Ahlefeldt, Frederik v. Ahlefeldt,
den, der var Gouvernør i København, Oberst Bertram
*) Erik Dahlbergs Dagbok (1625 —99), udg. af H. Lundstrøm,
p. 125 ff.