208 / 537
198
Problemer i Københavns Historie 1600 —1660
i det oprindelige Projekt fra 1620’erne. Der maa følge
lig her paa et eller andet Tidspunkt være sket en Æ n
dring i Planen for Kastellet. Naar Dahlberg indtegner
Kronværket paa sit Kort, maa det være rigtigt, og viser
følgeligt, at man saa sent som 1658 endnu ikke havde
faaet dette Kronværk sløjfet. Af Interesse er ogsaa, at
Dahlberg har faaet Ravelinen udfor Østerport med. Der
imod har han ikke faaet angivet »den lille Ravelin, en
halv Redute stor«, foran Nørreport. Den blev 1657 an
befalet anlagt af Generalmajor v. Breda og forlangt p aa
begyndt af Kongen den 20. November1). Af særlig In
teresse er, at Dahlberg ved svagere Signaturer udskiller
en Del af Gravene (og Voldene) — aabenbart som m in
dre værdifulde Forsvarsværker. Det gælder, foruden
Kronværket, Voldstykket med Rosenborgbolværket og de
to Nørreports Bolværker. At Kronværket paa dette T ids
punkt har været uden Værdi, siger sig selv, og Dahlbergs
Angivelse af Hovedvoldens svage Parti, bekræftes af ta l
rige Udtalelser saavei før som under Belejringen. Netop
denne Strækning havde Borgerskabet skullet sørge for!
Forøvrigt saa v. Breda meget mørkt paa Byens forti-
fikatoriske Tilstand i Perioden imellem de to Krige og
han kritiserer ogsaa ret skarpt Axel Urups Principper.
De af ham planlagte »nye Værker« var ikke som de
skulde være: »Volde og Grave er ikke helt rigtige.«
Medens Dahlberg med største Omhu har stræbt at fo r
klare alle Udenværkerne mellem Ladegaardsskansen og
Kalvebodstrand, der siden skulde blive den svenske Be
lejringshærs egentlige Operationsfelt, ha r han ikke faaet
gjort meget ud af Slotsholmens Befæstningsanlæg, mulig
fordi han kendte det i Forvejen. »Svinebatteriet bag
Bryggerset« har han dog faaet med. Men de Udenvær
ker, der ellers angives at strække sig fra Ny-Vartov til
ned mod Kastellet, er ganske udeladte.
x) Lassen: Anf. V. Nr. 100, 102.