212 / 537
2 0 2
Problemer i Københavns Historie 1600—1660
efter paabegyndtes — de nye Baadsmandsboliger, nu Ny
boder.
PLANEN AE 1631.
Det var i Begyndelsen af Januar 1631, Christian IV
foreslog Rigsraadet at organisere Flaademandskabet paa
bedre Vis, bl. a. ved at opføre Boliger, »Lossementer«, til
det. Rigsraadet gik ind paa Forslaget om Boliger, der
synes at have været Kongens egen originale Idé, og be
vilgede Midler til Sagens Gennemførelse.
Byggearbejdet paabegyndtes allerede i Sommeren
samme Aar. Ved Kongens Død 1648 var man i. det væ
sentligste færdig, og dermed var den første Begyndelse
gjort til en rationel Bebyggelse af Ny København1).
»De nye Baadsmandsboder« eller N y b o d e r , som de
res Navn er bleven, kom til at ligge indenfor den nye
Befæstningslinie af 1629, op imod den foreslaaede Øster
port. Desværre findes ikke mere Kort over Bebyggelsen
fra Christian IV’s Tid. Men Planer til Ny-København
fra 1650’erne, der viser tilbage til Planen af 1649, giver
dog en ganske god Forestilling om, hvad Christian IV
her havde skabt, og vor Viden støttes af to Kortarbejder
over Nyboder alene, vistnok fra 1650’erne, hvoraf det
ene er gengivet i Kortværket og vil blive omtalt senere.
Det bebyggede Omraade fik Trapezform med 9 Vest—
Øst gaaende Gader og R æ k k e h u s e . Mod Vest danne
des Grænsen af den nye Helsingørsvej og mod Øst af en
dertil svarende skraat løbende Gade, der førte op mod
Kastellet. Bebyggelsen blev i Nord—Syd Retning gen-
nemskaaret af to Gader, — den ene parallel med Hel-
singørvejen, den saakaldte store Adelgade, der satte Ny
boder i Forbindelse med den gamle By, og den anden,
der gik vinkelret paa Tværgaderne og nu fortsættes i
Borgergade.
r) Fra Arkiv og Museum III: H. D. Lind. Christian IV og hans
Baadsmandsboder p. 177 ff.