210 / 537
200
Problemer i Københavns Historie 1600— 1660
var en Nødvendighed, og Enevælden saa det som en af
sine første og vigtigste Opgaver at gennemføre en for
svarlig, fuldt moderne Beskyttelse af Hoved- og Resi
densstaden.
IV. NY-KØBENHAVN.
PLANEN AF 1629.
Det første Kort, der bringer Bud om Christian IV’s
storstilede Plan om en Udvidelse af Staden mod Nord,
er det allerede omtalte
Kort fra ca. 1629,
der foreligger
i moderne Kopi i Raadstuearkivet. Hvad der i denne
Sammenhæng har Betydning, er at klarlægge Kortets
Tanker om Bebyggelsen af de store Arealer, der tænktes
inddragne under Stadens Omraade, og belyse Bebyggel
sesplanen i dens Forhold til Befæstningsanlæget (Ktvk.
IV).
Allerede er fremhævet, at Kastelsanlæget synes at være
ældre end Befæstningslinien — den nye Østervold; de to
af Kronværkerne, det midterste og sydligste, maatte
skære stærkt ind i det paatænkte Bylegeme, der i Fo r
vejen var betydelig indskrænket af Rosenborg Have.
Naar dertil kommer den ret nære Kystlinie, maatte det
synes ret umuligt at presse et regulært Byanlæg, som
Tiden krævede det, ind paa det tiloversblevne, fuldkom
men irregulære Terrain. Og saa valgte Ingeniøren, hvem
denne umulige Opgave var betroet, den eneste Anlægs
form, som absolut ikke kunde benyttes her, nemlig Cen-
Iralanlæget. F ra en ottekantet Plads løber Radialgader
ud i Straaleform, dels fra Pladsens Hjørner og dels fra
Pladsvæggenes Midte. Hvad der har fristet Ingeniøren, er
aabenbart den Mulighed, der vitterlig var for at faa pres
set et Segment af Centralanlæget ind mellem Rosenborg
Have og midterste Kronværk. Her, men ogsaa kun her,
kunde den organiske Forbindelse tilvejebringes mellem