203 / 537
Problemer i Københavns Historie 1600—1660
193
ter laant saavel Randkanaler som Korshavn med Ind
sejling midt for den lange Linie, mellem to Redouter.
Udenværkerne er medtagne tilligemed planlagte Bebyg
gelser mellem dem og Voldlinien. Til nærmere Oplys
ning findes en paa Tysk skrevet Fortegnelse over bog
stavbetegnede Lokaliteter og endelig er under Angivelse:
Anno 1659 (skal være 1658), men med en anden Haand,
paaskrevet Notitser om militære Begivenheder i Belej
ringstiden, ligeledes paa Tysk, f. Eks. for 8. Oktober
(1658): W ar Amag. eingenommen lind verbrandt. dito blib
Ihr. hochgråfl. Escelltz. Herrn Gen. Lieut. Graf Jacob
de la Gardie geschossen.
Et Vidnesbyrd om, at det var efter denne Plan, der
arbejdedes, i alt Fald paa Kastellet, i de følgende Aar
indtil Svenskekrigen, foreligger i et egenhændigt, af Axel
Urup selv tegnet Kort over Sejladsforholdene i Øresund.
København er her gengivet signaturmæssigt, men saa-
meget fremgaar dog af Kortet, at Kastellet har den i Pla
nen af 1649 fastsatte Hovedform med den lange Linie
forstærket ved to Redaner1).
Axel Urup fortsatte som Generalinspektør til 14. Maj
1656, da ban afløstes af Oberst Henning Quitzow, der
var Direktør for Fortificationen til første Svenskekrig.
Han efterfulgtes af Generalmajor v. Breda, der som Kom
mandant synes at liave forestaaet Stadens Befæstnings
væsen, indtil Georg Hofmann 23. Juli 1659 fik Inspek
tionen over Københavns Fortification — en Stilling, han
dog kun havde til 3. August, kort før Belejringen be
gyndte, da ban traadte tilbage for Oberst William Loe-
x) Kortet, der findes i Det store Kgl. Bibliothek, Nye Kgl. Sam
linger, 387 e, bærer Paaskriften: Afris imellum Amag. Saltholm, Malmø
og Falsterbo. Distancen tagis efter Rodtmaal, oc dybet Regnis efter
alm indtlig fafuene. Bage Wandel hafuer maalt ded Ao. 1653. Rutten
zu 12 fus. 28500 auf 1 Grad, 1900 auf 1 Miil, 15 Miil 1 Grad. Axel
Urup den 5. decemb.