228 / 537
218
Problemer i Københavns Historie 1600—1660
kun er Gothersgades vestligste Løb endnu ikke rettet ud.
Det skete først 1651, da der tales om »den ny udstukne
Kongensgade« (d. v. s. Gothersgade). Havens Østgrænse
var afrettet allerede 16501).
De tre Reguleringskort er følgelig at betragte som
For
arbejder til Gennemførelsen af Gadeanlægene i Ny-Kø-
benhavn fra Aarene 1649
—
-502).
Der findes i Det store Kgl. Bibliothek et Kort, der staar
i en vis Forbindelse med de 4 ovenfor omtalte fra Stads
konduktørens Kontor hidrørende Kort. Det viser — paa
samme Blad —
Udstykningen af Havepladser udenfor
henholdsvis Øster- og Vesterport: Gartenplatze zwischen
Helsingørs Porte und Wartou und Gartenplatze vor der
Wester Porte (Ktvk. XXI)3).
Da det begyndte at blive til Alvor med den nye Bydel
i Christian IV’s sidste Aar og betydelige Arealer maatte
indtages til de store Jordværker, begyndte man i Ter-
rainet ned mod Søerne at udlægge Grunde som E rsta t
ning til Folk, hvis Ejendomme havde maattet inddrages
til Befæstningen. Tidligst paaviselig er en Grund, skø
det den rige Borger Rasmus Jensen Hellekande, allerede
1646 (f 1648)4), men det var dog først fra Foraaret 1650
Udstykningen tog Fa rt for Alvor — netop samtidig med
at Grundene indenfor den ny Bys Volde bortskødedes i
saa stort Tal og i hastigt Tempo.
Det omtalte Kort viser dels en større Udstykning uden
for Østerport mellem Befæstningen, Sortedamssøen, Ny-
Vartov og Befæstningslinien — Retrenchementet — mel*) K. D. III, Nr. 580, 757, 558. Jeg skylder Oberst H. U. Ramsing
Tak for Oplysninger angaaende disse tre Kortarbejder og deres Datering.
2) Til sidstnævnte Kort slutter sig ret nøje to andre, dilettantiske
Arbejder i Det Kgl. Bibl.s Kort- og Billedsam ling.
3) Ny Kgl. Smigr. 371 c Fol.
4) O. Nielsen: Kbhvns. Hist. IV, 129, 345. Jfr. K. D. IV Nr. 909.