Problemer i Københavns Historie 1600— 1660
223
ningsanlæg og Skibe, er fremstillet perspektivisk.
Ogsaa dette Kort har kun faa paaskrevne Betegnelser,
bl. a. den rammende rigtige Paaskrift ved Indsejlingen
ved St. Anna Bro: »Her Maae alle Schibe igiennem« —
men desto flere Oplysninger om talbetegnede Lokalite
ter. Blandt disse er der Grund til at nævne: Gamle Volle,
Toldboden, Bomme, Kongens Ny Boder. Udenfor den
ny Østerport: Werner Klovmands Have, Landevey til
Frederichsborg, Veje(!) til Helsingør, Vartou, Raffens-
burg sive Høylærdes Skantze, Ladegaard.
Det hele Arbejde er meget summarisk og kan ikke
gøre Fordring paa at være fuldt korrekt i Helhed og
Enkeltheder, for de sidstes Vedkommende navnlig ikke
de perspektivisk tegnede Dele. Men groft taget er det
paalideligt nok, forsaavidt det, der er angivet med Tal-
betegnelser, ogsaa vides at have været der det Aar, Kor
tet siges at gengive Københavns almindelige Tilstand.
Men hvad visse Enkeltheder angaar, særlig af fortifika-
torisk Art, staar man noget tvivlende — saaledes med
Hensyn til den Antydning — ved stiplede Linier — af
Fæstningsværker til begge Sider for Christianshavn, samt
Formen paa Kastellets Havn. Endelig er, som det senere
vil blive paavist, en Stump Vold med Grav f o r a n Vester-
vold, d. v. s. Forstærkninger fra Belejringstiden, urig
tigt angivet.
Uden Interesse er dette Kort ikke, selvom det i høj
Grad bærer Præg af at være tegnet saa temmelig paa
fri Haand. Senere vil blive vist, at Husmans Fremstil
ling af København er taget fra et hollandsk Flyveblad,
stukket af Hugo Allert. Hvem der har tegnet dette, vides
ikke.
Mest paafaldende er, at Ny-København her træder frem
kun med Nyboder og uden Antydning af nogensomhelst
Bebyggelse i Overensstemmelse med den omhyggeligt
udarbejdede Plan for den nye Bydel, alt fra 1649. Der




