HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række

Problemer i Københavns Historie 1600—1660

225

magtesløse overfor. Et enkelt skal anføres her, og det

understreger det Resenske Korts Tale. I Axel Urups ef

terladte Papirer fandtes i sin Tid Concept til en kgl.

Forordning, skrevet 16531). Kongen beklager sig bittert

over, at hans Befalinger fra for 3 Aar siden ikke er sket

Fyldest. Alt er idel Forvirring. Mange har direkte sat

sig imod Forordningens Bestemmelser; nogle har ikke

villet mageskifte eller tage mod Vederlag, andre har vel

gjort det, men udnyttet det til egen Behagelighed og Fo r

del eller solgt det Vederlagte for rede Penge — og dog

ikke gjort deres forrige Pladser ryddelige. Men nu har

Kongen ogsaa tabt Taalmodigheden og byder og befaler,

»at alle og enhver, som for langsommelig Tid af Ingeniø

rerne er ansagte, eller endnu ansiges kunne, h v o r F o r

t i f i k a t i o n e n e l l e r B y e n s G a d e r , P l a d s e r og

S t r æ d e r s k u l l e g a a , samme Pladser at gøre ryd

delige uden noget videre Ophold«. Krigen kan komme

naarsomhelst. »Thi det er alle vitterligt for Øjne, hvor

farlige Tider vi henlever«. Derfor maa alle ogsaa tage

Skade for Hjemgæld, hvis de ikke retter sig efter Befa

lingerne.

Endnu saa sent som 1656 fører Frederik III en fo r

tvivlet Kamp for at faa Borgmestre og Raad til at tvinge

de nye Grundejere til at gøre deres Skyldighed og ud

nytte deres Grunde2).

Man faar et trist Indtryk af Opløsning i alle autori

tære Forhold. Næppe havde Enevælden holdt sit Indtog,

før Piben fik en anden Lyd!

V. BELEJRINGEN 1658—59 OG STORMEN

DEN 11. FEBRUAR 1659.

At en saa dramatisk Begivenhed som Københavns Be

lejring med det paafølgende Stormangreb maatte sætte

*) L. Holberg: Danmarks Riges Historie. III, p. 157.

2) K. L. D. V. Nr. 890.