234 / 537
224
Problemer i Københavns Historie 1600—1660
er imidlertid Grund til at tro, at Kortet
i alt væsentligt
gengiver
»Nye Kidbenhaffn
«
rigtigt, savledes som det fa k
tisk endnu henlaa sidst i 1650’erne.
De regulært udfor
mede, 1649 planlagte Haveboligforstæder er end ikke an
tydet. Hvad her var bygget, var jo gaaet op i Luer um id
delbart før Belejringen. Paa Kortet ser man kun uregel
mæssigt bebyggede Forstæder udenfor Nørre- og Vester
port. Ogsaa paa dette Punkt er der da Rimelighed for,
at Resens Kort
gengiver Virkeligheden udenfor Portene,
som den var sidst i 1650’erne
før Belejringen.
Al Dilettanteri og Flygtighed til Trods, viser dette
Kort os da det forbavsende Resultat, at man med de
store B y b y g n i n g s a r b e j d e r , omfattende Ny Køben
havn, der var planlagte 1649, ikke kan være naaet ret
langt fremad i Løbet af den følgende halve Snes Aar.
Man faar en pinlig Fornemmelse af, a t d e t m e s t e
A r b e j d e , d e r v a r g j o r t , i k k e v a r n a a e t s t o r t
u d o v e r A f s t i k n i n g a f Ga d e r !
Sammenholder man dette med det kun lidet mere op
muntrende Arbejde med Fæstningsværkerne siden 1649,
forfærdes man!
Saa sløj og slap var altsaa Administrationen i Adels
vældens sidste Dage, at Konge, Rigsraad og Magistrat i
et saa langt Aaremaal som 8—9 Aar ikke var i Stand
til at gennemføre disse, som det skulde synes, dog ikke
uoverkommelige Foretagender. Det var let nok at skabe
det Hele paa Papiret og udstede Skødebreve i Flæng til
Højre og Venstre, men skulde Tingene gennemføres i
Virkeligheden, savnede man — langt mere end økono
miske Midler — Magtmidler.
Særlig hvad Gennemførelsen af Bebyggelsesplanen an-
gaar, ved man af talrige skriftlige Vidnesbyrd, at Kø
benhavns Befolkning ydede en forstokket passiv Mod
stand, som Myndighederne — og Kongen selv — stod