230 / 537
imidlertid Obl., d. v. s. Oberstløjtnant Wilcke(n). Denne
højere Charge fik han imidlertid først Aaret efter1).
Kortet kan følgelig tidligst være tegnet
1657.
Paa den
anden Side maa det være ældre end Belejringens Paa*
begyndelse og være hleven til i Tiden
165
7—
582).
Interessen ved dette Kort knytter sig først og frem
mest til den Kendsgerning, at det ikke blot viser, hvor
ledes Anlæggelsen af Ny-København medførte Anlæggel
sen af to planmæssigt udarbejdede Haveforstæder, men
tillige — og navnlig — hvorledes de blev udformet.
Gennemgaar man de ovenfor omtalte Skødebreve, faar
man et godt Indblik i Situationen. Udstykningen af Ha
vegrunde finder Sted som Følge af Byens Udvidelse og
de store Arbejder med Befæstningen — »formedelst
Byens Fæstning og nu foretagen Fortification«. De Folk,
der vides at have faaet Grunde udlagte i de nye Have
forstæder, liavde tidligere haft Havegrunde tæt udenfor
den gamle Befæstnings Volde og Grave, men havde maat-
tet vige af Hensyn til det frie Skudfelt. Det var forøvrigt
ogsaa Meningen, at de, der mistede deres gamle Grunde
i den nye Bydel, skulde have Erstatning enten i denne
eller udenfor Byen, hvor de nye Haver skulde anlægges,
eller begge Steder. »Enhver skal nyde, inden eller uden
Byen saa meget af sine Havepladser, som han i Byen
med forsvarlig Købstadbygning og uden Byen med H a
ver inden Aar og Dag indplanker«, hedder det i Forord
ningen af 26. Marts 1650. Det er sikkert i det store og
hele saadanne Parcelejere i de nye Forstæder, der hen
tydes til, naar det ikke i Skødebrevet udtrykkelig er an
givet, at det ikke er ved de nye Fortifikationsarbejder,
de har mistet deres Havegrunde.
Af Skødebrevene fremgaar, at de Grunde, der udstyk
b K. D. III Nr. 740 — Hirsch: Anf. V.
2)
Alle Navne paa Grundejere synes skrevne med samme Haand
og samtidig.
220
Problemer i Københavns Historie 1600—1660