232 / 537
222
Problemer i Københavns Historie 1600— 1660
Forstæder. Det turde dermed være fuldgyldigt bevist, at
den af Erik Dahlberg tegnede, i Pufendorfs Værk gen
givne
Plan af 1649
med Forslag til nye Kvarterer inden
for Voldene, en ny Befæstning og nyindrettede Forstæ
der, h e l t o g h o l d e n t h a r v æ r e t u d a r b e j d e t
a f Ax e l U r u p , a f h a m e r f o r e l a g t K o n g F r e
d e r i k I I I og h a r f a a e t h a n s a l l e r h ø j e s t e
A p p r o b a t i o . n.
Spørger man nu — som da Talen var om Byens Be
fæstning — hvad der i Løbet af 1650’erne blev virkelig
gjort af de skønne, forhaabningsfulde Planer af 1649
om nye Kvarterer saavel inden- som udenfor Voldene,
da bliver Svaret ogsaa her kun lidet opmuntrende.
Svaret gives — omend med utydelig Tale — af et kob
berstukket Kort i Resens Atlas af 1677, der foregiver at
forestille
København, som det var i 1659,
og maa antages
at stamme fra J. Husmans Haand.
I Modsætning til det tidligere omtalte Resenske Kort
over København, som det var i Christian IV’s første Aar,
gør dette ofte benyttede og vel kendte Kortarbejde, der
jo unægtelig ogsaa ligger nærmere ved Udgivelsestiden, et
noget mere paalideligt Indtryk. Spørgsmaalet er im id
lertid: i hvilken Grad kan man regne med det som tro
værdigt?
Det bærer følgende ikke uinteressante Paaskrift: Kio-
benhaffn Hafnia 1659 af K. Christian meget forbedret
met Ny-Kiobenhaffen, Castellet, Ny Kongens Boder, Ro
senborg, Vartou, Rauffensborg, Ladegaarden, Trefoldig-
heds Kirche, Runde St. Anna Kirche, Toldbod, Blockhus
til Stadens beskiermelse oc Christianshaffn.
Som det tidligere omtalte Stik gengiver ogsaa dette
den nærmere Omegn med Søerne og Sundbyerne. Frem-
stillingsmaaden er den samme — egentlig kun Gadenæt
er tegnet kortmæssigt, alt det øvrige, lige til Befæst