229 / 537
Problemer i Københavns Historie 1600— 1660
219
lem Vartov og Kastellet og dels en mindre — i Hjørnet
mellem Ladegaarden og Retrenchementet — herfra og
nd mod Kalvebodstrand. Terrainet umiddelbart uden
for Kastellet og Byens Befæstning var holdt helt frit.
Begge udstykkede Omraader er behandlede efter det
strænge Skakbrætsystem som Veje, »Gader«, i Nord—
Syd og Vest—Øst. Gadebredden er normalt ca. 20 Al.
= 10,5 m. Skakbrætsystemet medfører, at Karréerne ud
mod Retrenchementerne faar en uregelret Form. Kar
réernes Bredde ud for Østerport er normalt ca. 220 Al.
— 115 m; Længden varierer. Ud for Vesterport er Kar
réerne noget smallere.
Langt de fleste af Grundene har Ejernavne paaskrevne
og takket være disse Ejernavne er det bl. a. muligt at
paavise Navne ogsaa paa Gaderne, da Skøderne paa en
stor Del af Grundene kendes1). I Udstykningsomraadet
udenfor Østerport hed den lange Gade mellem Søen og
Stranden Strandgade, den kortere Søgade; af Tværga
derne fra Stranden, d. v. s. Retrenchementet ind mod
Søen, kendes Navnet paa den første ikke. De følgende
var Skaanegade, Palmaillegade, Sjællandsgade, Hel-
singørgade (gennem Ny-Vartov) og Jyllandsgade; de to
sidstes Navne kendes ikke, men er mulig de lejlighedsvis
nævnte Bornholms- og Vendsysselgade. Særlig interes
sant er den 70 Alen = 36 m brede Palmaillegade, bereg
net paa det i Datiden saa stærkt yndede Paille-maille
Spil. I Udstykningsomraadet udenfor Vesterport hed de
to Øst—Vest gaaende Gader Beltgade og Roskildegade;
Tværgadens Navn var Amagergade. Ogsaa her lader
Gadenavnene sig bestemme efter de kendte Skødebreve.
Yngste Skødebrev, der kan paavises, er udstedt 20.
August 1656 til Stykhauptmand Andreas Wilcken og Ar
vinger paa en Grund i den ny afstukne Beltgade udenfor
Vesterport. Paa selve Udstykningskortet kaldes han
') K. D. III, 331 ff.