226
Problemer i Københavns Historie 1600— 1660
sig Spor i Koretegning, er kun at vente, og det er da ogsaa
et ganske betydeligt Antal Kortarbejder, dels danske og
dels udenlandske, der beskæftiger sig med dette m ilitæ rt
og politisk lige betydningsfulde Afsnit af det dansk-sven
ske Mellemværende i Datiden. At mange af disse Kort
h a r Betydning ved at vise Tidens Belejrings- og Storm-
methoder i Almindelighed og de mod København d en
gang anvendte i Særdeleshed, tu rde være uom tvisteligt.
Det er dog ikke Hensigten her at komme ind p aa disse
specielle Forhold, der m aa belyses af en i Sligt kyndig
Fagm and.
Form aalene med disse Kort var dels at oplyse det ren t
m ilitære i Situationen, dels at vejlede historisk ; til sidste
Gruppe m aa ogsaa regnes de ikke faa kobberstukne Kort,
der skildrer dels Belejringen og dels selve Stormen, N at
ten til den 11. F eb ru a r 1659, og af hvilke adskillige
havde til Hensigt, i T ilslutning til en kortere eller læ n
gere Tekst, at oplyse saavel den danske Nation som det
interesserede Eu ropa om, hvad der gik for sig — eller
rettere var gaaet for sig. De fleste af denne Art Kort
er den sædvanlige kuriøse B landing af virkelige Kort og
perspektiviske Gengivelser.
Dertil kommer rene, billedmæssige Frem stillinger. Det
er aabenbart en saadan , F rederik III tænkte sig ud fø rt
og b rag t i Handelen, da den værste F are var overstaaet
— i Lighed med, hvad and re store Po ten tater plejede at
gøre efter heldigt overstandne m ilitæ re Begivenheder.
Da Carl Gustav havde tru k k e t sig tilbage til Lejren ved
Brønshøj, gav F rede rik III den 4. November 1658 In
geniør Gotfred Hofm ann Eneret til at stikke i Kobber
og sælge: »Københavns Stads Afridsning og dets Belej
ring af Kongen af Sverrige, saadan som den forefandtes,
der hans Armé derfra opbrød«1). E r det denne »Afrids-
*) K. D. III Nr. 706.




