192 / 537
182
Problemer i Københavns Historie 1600—1660
Peter Bysser, hvortil kort efter kom Georg Hoffman.
Den første af dem forsvandt imidlertid hurtigt igen,
uvist hvorhen; hans sidste Kvittering er fra August
samme Aar. Som Conduktør nævnes 1648 Gottfred Hoff
man, senere (1649) bl. a. Oluf Steenwinkel.
Tre Kortarbejder, alle paa Det store Kgl. Bibliothek,
maa opfattes som bievne til i Perioden
1647— 49
og staar
i Forbindelse med Axel Urups Virksomhed i disse Aar.
Det første er et
Opmaalingskort med projekterede Ar
bejder,
der dog kun gengiver selve Københavns
Befæst
nings Inderlinie, samt Kastellet
(Ktvk. V III)1).
Kortet maa være noget nær samtidigt med Otto Hey
ders, men er tegnet med en anden Haand. Da »die neue
Osterpforte« er angivet, er Kortet fra
1647
eller noget
yngre, det kan i al Fald tidsfæstes til Aarene inden
1649.
Med svage stiplede Linier er her angivet, foruden den
gamle Østervold, ogsaa den gamle Vestervold og Nørre
vold, samt de første 5 Bastioner fra og med Nørreport.
Med stærkere optrukne Linier den nye Vestervold, som
den kendes fra Otto Heyders Kort med det nye Løb, og
saavel Vester- som Østervold med større og andetsteds
anbragte Bastioner, ganske som paa Otto Heyders Kort.
Man staar her overfor en skitsemæssig Fremstilling
af en Plan ældre end 1649.
Derimod afviger Planen for
Kastellet
fra den af Hey-
der anførte. Kastellet er her en Femkant, men konstrue
ret saaledes, at Hovedformen udgør de fire Sider af en
Sekskant, med den lange Linie ud mod Sundet. De tre
Hjørner ind mod Land har Helbastioner; mod Kysten er
lagt Halvbastioner. Midt for den lange Linie er fore-
slaaet en Redoute. Udenfor ses en Dæmning, der beskyt
ter Indsejling til et Kanalsystem — altsaa atter en Art
Havneanlæg. Ved Paaskriften: Schlosz i Anlægets no r
1)
Ny Kgl. Smigr. 371 c, Fol.