14
H of og H ofliv u n d er K ong F re d e rik III
Selv om Svenskeren næppe har haft anden Hensigt
med Giften end at hævne sig paa Mejersken, gjorde hele
denne Sag det alvorligste Indtryk paa Kongen. Stær
kere og stærkere kunde han fra nu af henfalde i Gruble
rier over Livet og Døden. I sin Bog om Griffenfeldt sk ri
ver A. D. Jørgensen, at denne Episode ogsaa havde til
Følge, at Kongen nu ønskede Arbejdet paa Kongeloven
afsluttet af Hensyn til Arvefølgen.
Som nævnt, var det den italiensk-franske Paavirkning,
som nærmest kom til at præge Dronningens Smag og hele
Tankeliv, sikkert til Gavn for hele Udviklingen h e r
hjemme, hvor meget man iøvrigt mener at burde laste
hende for hendes Pengeforbrug. Det mest synlige og stor
artede Bevis for denne hendes kunstneriske Smag har
man i det smukke Sofie Amalienborg, som hun og Kon
gen lod opføre i Aarene 1667 —1673.
Utvivlsomt havde det ved det ældre danske Hof skortet
paa den Elegance, som Dronning Sofie Amalie satte saa
højt. Christian IV havde ikke lagt synderlig Vægt paa
sligt. Hans Hof var saa jævnt og landligt, som Kardi
nal Bentivoglio fortæller det i sine Relationer fra Dan
mark i 1629, og stod i Stil og Kultur langt under de
fleste af de datidige evropæiske Hoffer. Den franske Ge
sandt Charles Ogier nøjes da ogsaa med at prise de dan
ske Damers Skønhed og de danske Adelsmænds Sprog
færdighed1) .
I de første Aar af Frederik IIFs Regering var Fo r
holdene ikke stort anderledes, og Franksmanden Ph i
lippe Boudon de la Salle, der havde været en Tid i
Sverrig ved Dronning Christinas Hof og i 1653 paa Gen
nemrejse opholdt sig en kort Tid i København, skriver i
*) Schlegel: Samlung zur dänischen Geschichte. 1774, II. Charles
Ogiers danske Rejse 1634.




