HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række

H of og H ofliv u n d er K ong F re d e rik III

Selv om Svenskeren næppe har haft anden Hensigt

med Giften end at hævne sig paa Mejersken, gjorde hele

denne Sag det alvorligste Indtryk paa Kongen. Stær

kere og stærkere kunde han fra nu af henfalde i Gruble

rier over Livet og Døden. I sin Bog om Griffenfeldt sk ri

ver A. D. Jørgensen, at denne Episode ogsaa havde til

Følge, at Kongen nu ønskede Arbejdet paa Kongeloven

afsluttet af Hensyn til Arvefølgen.

Som nævnt, var det den italiensk-franske Paavirkning,

som nærmest kom til at præge Dronningens Smag og hele

Tankeliv, sikkert til Gavn for hele Udviklingen h e r

hjemme, hvor meget man iøvrigt mener at burde laste

hende for hendes Pengeforbrug. Det mest synlige og stor

artede Bevis for denne hendes kunstneriske Smag har

man i det smukke Sofie Amalienborg, som hun og Kon

gen lod opføre i Aarene 1667 —1673.

Utvivlsomt havde det ved det ældre danske Hof skortet

paa den Elegance, som Dronning Sofie Amalie satte saa

højt. Christian IV havde ikke lagt synderlig Vægt paa

sligt. Hans Hof var saa jævnt og landligt, som Kardi

nal Bentivoglio fortæller det i sine Relationer fra Dan

mark i 1629, og stod i Stil og Kultur langt under de

fleste af de datidige evropæiske Hoffer. Den franske Ge

sandt Charles Ogier nøjes da ogsaa med at prise de dan

ske Damers Skønhed og de danske Adelsmænds Sprog

færdighed1) .

I de første Aar af Frederik IIFs Regering var Fo r

holdene ikke stort anderledes, og Franksmanden Ph i

lippe Boudon de la Salle, der havde været en Tid i

Sverrig ved Dronning Christinas Hof og i 1653 paa Gen

nemrejse opholdt sig en kort Tid i København, skriver i

*) Schlegel: Samlung zur dänischen Geschichte. 1774, II. Charles

Ogiers danske Rejse 1634.