25 / 537
H of og H ofliv u n d er K ong F re d e rik III
15
sin Dagbog1): La cour de ce roy étoit assez belle, il avoit
quantité de noblesse, bien servie, mais pas avec la magni
ficence et la politesse de celle de France.
Den konservative danske Adel var opvokset med de
naive Skolekomedier og de gamle Lege, Stikken og Ren
den. Nu kom den til at staa overfor Dronningens nye,
elegante Selskabelighed, hvad i alt Fald næppe de ældre
har kunnet goutere, til Trods for at Dronningen utvivl
somt har gjort sig Umage for at vinde dem. Den spanske
Gesandt Rebolledo fortæller i 1649, at han føler sig tiltalt
af Dronningens og Kongens Nedladenhed, »der er dem
saa naturlig, at de spiser hos deres Undersaatter, og som
oftest have nogle af dem ved deres Bord«2), hvad ingen
lunde var Tilfældet ved de store udenlandske Hoffer. I
Frankrig var det saaledes en meget stor Ære, navnlig om
Mandagen, at blive tilsagt til blot at overvære Majestæter
nes Maaltid.
Har Sofie Amalie maaske til Tider ladet det mangle
paa Forstaaelse af de danske Adelsmænds tungere Tanke
liv, har de til Gengæld staaet fremmed og maaske endog
fjendsk overfor hendes stærke Temperament og livlige
Aand. Hun gik i Spidsen for en ny Tid, og mødte
her Modstand navnlig fra den ældre Slægt, som ikke
mere kunde følge med i Udviklingen. I et Brev 1654 til
sine Sønner spottede den gamle Rigsraad Oluf Parsberg
saaledes bittert over de nye Fornøjelser ved Hoffet og
glædede sig over, at de ikke som andre Hofjunkere lader
sig sværte sorte som Morianner. Han tilføjer, at »jeg
tænker, at hvo der kan stille sig galest an, han faar sna
rest Len«. I Modsætning hertil er den spanske Gesandt
Rebolledo og den franske Ambassadeur Terlon Dronnin
gens begejstrede Tilbedere.
') H istorisk T id ssk rift, 5. R. II, S. 238.
2) G ig as: G rev B ern a rd in o de R ebolled o, S. 32.