Previous Page  27 / 537 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 27 / 537 Next Page
Page Background

H of og H ofliv u n d er K ong F re d e rik III

17

1657 indkaldtes Fru Marie Elisabet Haxthausen til Ho f -

m e s t e r i n d e hos Dronningen. Hun var født 1602 i Kai­

serslautern ved Rhinen og var fra 1656 Enke efter Heinrich

v. Haxthausen til Tienhausen, grevelig lippisk Drost. E f­

ter hendes Død i 1665 ansattes Cathrine Hedevig Podevels.

Hun var født 1590 i Pommern af Slægten Ahlefeldt og

var fra 1647 Enke efter Dionysius v. Podevels, der havde

været Hofmester hos den yngre Hertug af Holsten-Gottorp

og senere Hofmarskal hos den udvalgte Prins Christian.

Stillingen som Dronningens Hofmesterinde var ingen­

lunde ubetydelig. Ikke blot var hun den fornemste Hof­

dame, men af de registrerede Skrivelser m. m. i Hof­

mesterinde Haxthausens Dødsbo1) ser vi, at hun havde

en ret betydelig Virksomhed ved Hoffet. Under hende

sorterede alle Oldfruerne paa Hirschholm, Frederiksborg.

Koldinghus, Københavns Slot m. m., og det var hendes

Sag at beskæftige disse med Vævning af Linned og Hør­

garnslærred til Hoffets Brug. Tillige førte hun Forteg­

nelserne over Slottenes Inventar, Duge, Gardiner, Køkken­

sager m. m., forestod Indkøbene af Udstyr til Prinsesserne

og Prinserne og var i det hele taget den, som betalte

Dronningens og Prinsessernes Udgifter.

Navnlig før Regeringsforandringen var en Del af H o f ­

d a m e r n e af den gamle danske Adel, f . Eks. Ide Rosen-

krantz, Datter af Jørgen Rosenkrantz til Kjeldgaard (gift

1657 med Hugo Liitzow), Margrete Juel, Datter af Jens

Juel (gift 1650 med Peder Juel til Hundsbæk), Tale

Mund, Datter af Admiral Pros Mund og den kendte

Oberst Cay Lykkes Søster Christence Lykke (gift 1655

med Frands Brockenhuus til Sebber). Ogsaa efter 1660

optoges flere dansk fødte Damer som Hof jomfruer, f. Eks.

*) Christoffer Sehestedts Arkiv, Ravnholt. Om de øvrige Hof-

kavallerers Pligter se: Emil Madsen: Forskellige Forhold ved den

danske Hofstat i det 16. Aarhundrede. Hist. Tidsskrift 7. R., III, S.

443—53.

2