32 / 537
22
H of og H ofliv u n d er K on g F re d e rik III
Behandling gik de i Flok med Lakajerne, og ligesom disse
maatte de i Henhold til den kgl. Forordning kun 5 sam
men holde en Dreng. I Løn fik Pager og Lakajer foruden
Kost og Klæder henholdsvis 15 og 24 Rdl. aarlig.
L a k a j e r n e var naturligvis meget jævnere Folk, og de
mange Sammenstød mellem dem og Garnisonens Soldater
baade paa dette Tidspunkt og senere vidner ikke til Fo r
del for dem. Ikke saa faa synes ogsaa — efter Lakaj
rullerne at dømme — at have forladt deres Pladser ret
hurtigt. De, der forstod at vinde deres Herskabs Tillid,
kom derimod ofte i det bedste Forhold til dette. Den tid
ligere Skræder, Kammertjeneren Jacob Petersen, havde
en lang Tid en meget stor Position, og den Fjer, der vel
blev til de vilde Rygter, som Oberst Cay Lykke skrev
om i sit letsindige Brev, kan maaske give et Fingerpeg om
et i al Almindelighed mindre strengt Tjenerforhold mellem
Herskab og Lakajer. Saadanne mere stabile Folk lykke
des det ofte med Aarene at arbejde sig frem til gode Em
beder udenfor Hoffet, noget, man lidt haanende kaldte
for Lakajisme, men som trods en saadan Embedsbesæt
telses uheldige Sider dog tyder godt om Herskabets H jerte
lag og Trofasthed mod deres Tjenestefolk.
I det hele taget var Datidens Kultur gennemgaaende
ringe, og Hoflivet med dets Fylderi og Drikkeri har næppe
været opbyggende for alle de unge Mænd, som havde den
Gerning at opvarte de ældre ved og efter Bordet. La Salle
skriver, at der blev spist paa Fransk og drukket paa
Tysk, og han fortæller, hvorledes man efter Taflerne drak
til langt ud paa Natten og tilsidst maatte støttes hjem af
Tjenerne. En Aften sad han selv med og drak til Kl. 6
om Morgenen, hvorefter han maatte støttes hjem af 2
Tjenere. »Man fortalte Kongen, at jeg havde været be-