H of og H ofliv u n d er K ong F re d e rik III
25
ningens Bord. Damernes og Kavallerernes Tjenere og
Piger skulde paa samme Maade henvises til Resterne
paa deres Herskabs Bord. Kun Kammerjomfruerne fik
en Undtagelsesstilling, idet deres Tjeneste ofte medførte,
at de ikke kunde møde til Spisetiderne, hvorfor det til
lodes dem at lade sig anrette å parte 2 Retter Mad. Det
blev i Forordningen forbudt Pager og Lakajer at slæbe
Sølvtøj bort saavel fra Kongens Gemakker som fra Kon
gens Bord og beholde det paa deres Kamre, da Sølvtje
neren da ikke kunde finde det. Navnlig gjaldt det Bægre
og Flasker, som let kunde gemmes eller ødelægges. Den
kommanderende Officer og Kammerjunkeren skulde
paase, at ingen uvedkommende Personer trængte sig ind
til Bordene for at spise Rester, hvad ofte hændte, og disse
to Kavallerer skulde i det hele taget have Tilsyn med,
at der ingen »unordentlicher Unterschleiff« skete. Al
Frokost afskaffedes, og der skulde kun gives Brød og
Smør til dette Morgenmaaltid. Alene Kammerjunkeren,
der boede paa Slottet, kunde forlange en Kop Suppe. Det
forbødes paa det bestemteste Personalet i Køkkenskrive
riet, Kælder, Køkken, Bageri, Sølvkammer og Apothek at
kræve ind, hvad de lystede. Hele Hoffet skulde holde sig
til Maaltiderne, da det nu gjaldt om at nedbringe alle
Udgifter.
Formaalet med det nye Hofreglement var altsaa ikke
blot Økonomi, men det tilsigtede ogsaa at skaffe Orden
tilveje i alle Floffets Forhold. Megen gammel Slendrian
var der vist at rydde ud, og let har det heller næppe
været at faa det gjort. For Eksempel kan man af Regn
skaberne og de senere Hofforordninger se, at der stadig
rekvireredes ekstra i Køkkenet trods Forbudet derimod.
Gentagne Gange paataler Geheimeraad Sehestedt den
Slags Uorden, og i 1669 giver han Køkkenskriver Claus
Sohn en skriftlig Paamindelse for at have givet Vinskæn
ken ekstra Mad: »Efterdi Vinskænken sig beklaget med




