39 / 537
H of og H ofliv u n d er Kong F re d e rik III
29
Varer, som efter den tidligere Kontrakt beløb sig til
26,576 Rdl., men efter den nye kun til 17,844 Rdl. Han
erklærer sig ganske ruineret, saa meget mere som de Jo r
der, han tidligere havde modtaget som Betaling i Stedet
for rede Penge, havde vist sig at være meget mindre
værd, end de var ansat til af Kronen. Kongen lod Sagen
undersøge og maatte hjælpe ham lidt. Givet er det imidler
tid, at Niels Olufsen i mange Aar vedblev at være Leveran
dør til det kgl. Køkken og sikkert forstod at skaffe sig en
god Fortjeneste. I 1666 beskyldtes han for at have sendt
nogle Kallun op i Hofkøkkenet1), som hans Kone Aftenen
forinden som Lægemiddel skulde have stukket sine bare
Fødder i. Dette nægtede dog baade Konen og Slagteren.
Derimod lod Sehestedt Fodermarskallen Christian Viborg
og de to Mundkokke Cort og Christoffer en Dag i 1668
syne det Kød, som Olufsen havde sendt op i Køkkenet.
Det drejede sig om to For- og en Bagfjerding, »som
grangiveligen kunde sees at være Kokød, idet Yverne ken
des at være afskaarne, og var samme Kød meget blaat«.
Til hvert Maaltid var beregnet Brød, saaledes at de
Kongelige og Hofdamerne til Frokost hver fik 1 Hvede
simle og 1 Jonkerbrød, til Middag 2—4 Hvedesimler og
2 Jonkerbrød. Kavallererne fik kun Jonkerbrød og de
andre Hoffunktionærer Middelbrød og Grovbrød. Ialt
bagtes daglig 150 Franskbrøds- og Hvedesimler, 196 Jon
kerbrød, 448 Middelbrød og 387 Grovbrød. De tre sidste
Slags var Rugbrød og kaldes ogsaa, f. Eks. i v. Pentz’s
Hofinstruktion af 1650, for Herrn Brodt, Junckern Brodt
og Gesinde Brodt. Af et Lispund fint hollandsk Hvedemel
kunde bages 116 Stykker Brød å 6 Lod, altsaa ialt 21
Pund og 24 Lod Hvedesimler. Jonkerbrødene, de finere
Rugbrødssimler, vejede 12 Lod, de mellemste ogsaa 12
Lod og Grovbrødet 14 Lod. Af 2 Tdr. Dantziger Rug
*) C h risto ffer Seh ested ts A rk iv , R avn h o lt.