Previous Page  44 / 537 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 44 / 537 Next Page
Page Background

34

H of og H ofliv u n d e r K ong F re d e rik III

dygtige. Kronens 3 Ladegaarde, Ibstrup, Esromgaard og

Frederiksborg bør kunne levere det aarlige Forbrug af

Korn og Kvæg, og Statsskovene Brændselet, som ved

Hjælp af Fanger og de fornødne Fartøjer uden for store

Udgifter kunde transporteres til Slottet i Stedet for, at

Brændselet nu opkøbtes til alt for store Priser. Endvidere

maa Køkkenhaverne paa Frederiksborg og Kronborg for­

synes med det nødvendige Frø og drives op til at levere

Grøntsager i tilstrækkelig Mængde. Først og sidst læg­

ger Sehestedt Skylden for den slette Administration paa

Skatkammeret:

»Saa længe Skatkammeret drager til sig al den Myndighed,

som R igens Marskal og Hofmarskallen af hans kongl. Maje­

stæt er tillagt, da kan de ej i ringeste Maade vide og komme

hans Majestæts Gavn og Bedste at reparere, hvad udi Hof­

staten brøstfældigt forekommer, efterdi de derved betages al

Videnskab udi Husholdningen og skal befindes, at de ikke

havde maattet raade for at slutte Købene om et Pund Kød

eller Pund Sukker, der dog hans Majestæt udi deres Bestal­

linger dem tilholder og m vndiggøre til at accordere og slutte

med alle og enhver, som til Hofholdningen noget levere og

uden dem ingen Accord at sluttes, og saa længe sligt ej i Agt

tages, da nyde de aldeles intet den nødvendige Communica-

tion med Hofstaten, som de hør og fornøden er, og er forgæves

alt, hvad man mener daglig at ville hjælpe, med m indre det

fra Grunden bliver begyndt.«

Sehestedt udtaler sig skarpt mod den hidtidige Ord­

nings Mangler og mod al den Uhæderlighed, som

gik i Svang under den. For at dokumentere dette ved­

lægger han en Redegørelse, hvoraf det fremgaar, at selve

Rentemesteren, den meget entreprenante Heinrich Midler,

foruden at forestaa Hoffets Udbetalinger tillige er dets

Leverandør, og det paa en mindre tiltalende Maade.

I 1662 havde Sukkerbager Johan Watzøn en Regning

til Hoffet paa 2500 Rdl. Heinrich Müller tvang ham nu

til at kvittere for Pengene, men i Stedet for at modtage

et Parti Messingtraad i Holland, som han solgte med et