46 / 537
36
H o f og H ofliv u n d er K ong F re d e rik III
Baade Køkkenskriver og Hofslagter blev forøvrigt ogsaa
Genstand for Sehestedts Kritik.
Den første bebrejder han Unøjagtighed med Regnska
berne, f. Eks. at han fører Kalve paa Regning som fede
Kalve, skønt de kun kunde deles i 5 Retter, og det ellers
er Skik at beregne dem til 6 å 7. Det samme gjaldt en
Del Lam o. s. v. Endvidere gik Tjenesten i Køkkenet
daarligt, fordi Køkkenskriveren aldrig var der, men
boede og opholdt sig ude i Byen, skønt der var tildelt ham
Kammer paa Slottet, og skønt det var hans Pligt at være i
Køkkenet paa de Tider, hvor der skulde spises. Men, til
føjer Sehestedt i en lille Randbemærkning, Køkkenskrive
ren Claus Sohn var Madame Abel Kathrines Favorit og be-
svogret med hende, »hvorfore hand maatte mainteneris«.
Abel Kathrine, Stifterinden af den bekendte Abel Kathri-
nes Stiftelse, havde tidligere været i Dronningens Tjeneste
og vidste stadig at bevare sin høje Protektors Gunst. Hun
var nu gift med Proviantskriveren paa Slottet Hans H an
sen. Claus Sohn blev senere Grosserer, Brygger og Raad
mand i København.
Heller ikke Hofbageren slipper for Bebrejdelser. Sehe
stedt beskylder ham for, at Brødet ikke var saa godt som
det, Kongen fik i Nykøbing og paa sin sidste Rejse i Glyk-
stadt. Bageren tilstaar det og indrømmer tilmed, at det
Brød, Borgerne i København fik, var bedre. Han var dog
ikke Synderen herfor, og han havde gjort Køkkenskriveren
opmærksom paa, at Kornet var gammelt og »mufig«.
Claus Sohn havde erklæret, at de havde ikke Penge til
at købe godt Korn. Saalamge der var Korn i Kastellet at
faa, havde man faaet det der, og det var ret ordentlig.
Nu var det sluppet op, og man var nødt til at bruge af
Beholdningen paa Proviantgaarden.
Med Vinkælderen var det ligesaa galt. I Følge Kon
gens Ordre af 30. Juni 1653 var det Overskænken, som
havde Tilsynet med den, og som skulde føre Regnskaberne,