34 / 537
24
H of og H ofliv u n d er K on g F re d e rik III
maatte dette synes ganske nyt og hæsligt, men havde man
levet to Aar mellem de nordiske Nationer, forekom det
ikke mere usædvanligt.
Intet Under, om Tonen blandt Pager, Lakajer og T je
nere ikke altid var den bedste. Eksemplet fra de for
nemmere Herrer maatte demoralisere nedefter.
Et Indtryk heraf faar man ved to udaterede Hofbefa
linger1), den ene med Frederik III’s Navnechiffer og
den anden med Christian V’s. Der tales i den første
om, at der begaas megen »Uskikkelighed og Insolens«,
saa at de fornemme ikke uden Vanskelighed kan komme
frem, »hvorved voris Hof profaneris«. Lignende Udtalel
ser findes ogsaa i den anden Hofbefaling, hvor der til
føjes, at Uskikkeligheden begaaes »foruden nogen Frygt
eller Undseelse for voris Hofofficerer«. Det taler ikke til
Gunst for disse Hofofficerer2), at de maatte finde sig i sligt.
Deres eget Eksempel ved Drikkelagene ha r sandsynlig
vis berøvet dem al Autoritet. Kongen truede med strenge
Straffe og lagde Ansvaret for og Tilsynet med den frem
tidige Orden over paa Drabanterne og Livgarden, hvad
der næppe gik af uden Skænderi mellem Gardere og La
kajer3).
Samtidig med Reduktionerne udgav Kongen 1650, efter
Forslag af Hofmarskal v. Pentz, en Forordning om Hof-
fets Bespisning m. m.4). I Følge denne skulde Spisningen
for adelige og uadelige, Over- og Underofficerer, saa vidt
muligt foregaa ved bestemte Tafler og Diske. Spisning
paa Kamre eller i Logementer var kun tilladt, naar Paa
gældende havde Forfald paa Grund af Tjeneste eller Syg
dom. Pager, Lakajer og Fyrbødere skulde have deres Op
hold af de tiloversblivende Retter paa Kongens og Dron*) Christoffer Sehestedts Arkiv, Ravnholt.
2) Hofofficererne 1655, se Suhms Saml. 2, II, S. 182 ff.
3) Hist. Tidsskrift 4, V, 384.
4) Christoffer Sehestedts Arkiv, Ravnholt.