har været bestemt til at afgive Dæmningsfyld. Den har
altid været tør, thi den naturlige Jordoverflade laa uden
for Jermers Taarn i Kote 6,25 og faldt herfra jævnt ned
imod St. Jørgens Sø, hvor der i Engen ved Søens Nord-
østhjørne var Kote 2,50. Det Overfladevand, som sam
lede sig i Grøften, vilde altsaa straks løbe ned i Søen, og
man kunde, om man vilde, ad den Vej tømme en Del af
Voldgravens Vand ud i Søen, men ikke omvendt, som af
Sundbo formodet1), tørlægge Søen ved at indlede dens
Vand i Graven. Søen kunde kun som i 1587 tørlægges
gennem St. Jørgens Bækken, der var dens naturlige Af
løb mod Syd til Stranden. Naar derfor Borgmester
Jør
gen Pedersen,
da han i 1570 fik denne tørre Grav over
ladt, samtidig forpligtedes til at lægge en Dæmning mel
lem St. Jørgens Sø og Graven, turde dette hænge sam
men med, at han skulde indrette den som Blegdam, hvil
ket krævede Tilledning af Vand til denne Grav fra Peb
lingesøen; Jørgen Pedersens Jord var det jo, som blev
Borgmesters Blegdam.
2. CHRISTIAN IV’s ERHVERVELSER OG
MAGESKIFTER.
Det var 14. April 1619, at Borgerskabet indvilligede i
at overdrage Kongen Brugsretten2) til
Byens Grave,
samt
til de tre Søer, som er
Peblingesø,
den Sø ved
St. Jørgen
med
Kalvehaven
og
Sorte Dam,
foruden
Leyersø
(Ler
søen), »som alderede wederlagt er« med den »thilforsicht.
att Hans Kong. M. for saadant och hwes meere aff
bjæsens jord indtages fra byen naadigst bliffwer byen
wederlagt effter Hans Maietts. naadigst och gode wilge«.
Næste Dag fandt Mageskiftet Sted, hvor Kongen fik
Leyersø, Peblingesø og St. Jørgens Sø, saa og en Dam
her samme Steds ved Navn Sorte Dam, som dog »skall
Christian IV’s Mageskifter og Erhvervelser
2 8 7
9 Anf. Arb. S. 249, 255.
2) K. D. I Nr. 422, 423.




