294 / 537
2 8 4
Christian IV’s Mageskifter og Erhvervelser
Sluse, som de havde for deres Fiskevand, St. Jørgens
Sø, og derved opstuyedes Vandet saa højt, at det gik
over Dæmningen, nemlig Vester Landevej, men om Som
meren ved St. Hansdags Tider, da han vilde slaa de
Fattiges, altsaa Hospitalets, Enge, udgravede, o: udgrøf-
tede han Byens Fiskeri, saaledes at han kunde slaa Græs
set paa langs og tværs hen over det. Denne Forklaring
viser tydeligt, hvor lidt Vand Søen rummede
0111
Som
meren, idet Udgrøftningen var tilstrækkelig til at give
Græsvækst over Søbunden, medens man ved Vintertid,
hvor Nedbøren var stor, og Peblingesøen flød over sin
Dæmning, endogsaa kunde faa saa meget Vand i St. Jø r
gens Sø, at det gik over Vester Landevej. St. Jørgens
Søens Vandflade har herefter om Sommeren ligget ca.
1 m, højst 1,5 m over Daglig Vande, og om Vinteren
kunnet opstemmes til 2 å 2,5 m.
En Forøgelse af Oplandet for Byens Vandforsyning
fandt Sted 1524, da
F r e d e r ik I
tillod Byen at opstemme
R o s bæ k k e n
»til at forbedre og fæste København med«
og dermed tvang
L e rs ø en
til at søge sit Afløb gennem
Skelgrøften mellem Utterslev og Serridslev, den senere
Lygteaa, til Gjeveholmens Mose og over i St. Jørgensbæk-
ken. Sundbo er noget i Tvivl om, hvorvidt Rosbæk løb
fra Lersøen eller fra Emdrup Sø og derfor ogsaa, om
det var den første eller den sidste af disse Søer, Opstem-
ningen angik. Der er imidlertid ingen Tvivl mulig, thi
Aastedsforretningen er saa klar, at man kun behøver at
tilføje de Bebyggelser, hver af de mødende repræsente
rede, for at se, hvilken af Søerne den angik. Mødet ind-
varsledes 28. September 15241), samtidig med at Kon
gen overdrog Byen Rosbæks Mølle som Len i 10 Aar.
Paa dette Tidspunkt ejede Kronen Serridslevgaard, som
vist var ødelagt i Belejringen, samt en Del af den lige
ledes ødelagte Serridslev By, ialt 5 Bol, der var kommen
') K. D. I Nr. 231.