289 / 537
kildevejen laa Aadalen i Kote 5,5 m. Aaen havde vist
nok meget tidligt en lille Opstemning, det
lange Vad,
hvor nu Roskildevejen ligger, og derved dannedes Be
gyndelsen til den lavvandede
Langvaddam,
nu Damhus
søen. Fra denne gik en anden Sænkning mod Nordost
til Bispeengen og derfra videre, først mod Nord, derefter
atter mod Nordost ud til Sundet ved det senere Gamle
Vartov. Det var en Sænkning, oprindelig dannet af en
Istidsaa, men i historisk Tid et fugtigt Engdrag. Mellem
Langvaddam og Bispeengen laa Overfladen omtrent i
samme Højde som denne sidste, altsaa i Kote 6, men
videre mod Nord var der først en ringe Stigning syd for
Nørrebrogade og dernæst et Fald ud mod Sundet. Her
laa den lavvandede Lersø i Engdraget, oprindelig kun
indtagende den nordlige Del af dens senere Søareal. Dens
Bund laa omtrent i Kote 4 m, og dens Overflade lidt
under Engdraget ved Lyngbyvej, hvor Tørvens Kote er
omkring 5,5 m. Søen havde sit Afløb,
Rosbækken,
gen
nem Engstrøget mellem Vognmandsmarken og Ryvan
gen ud til Sundet ved GI. Vartov.
Det fremgaar af disse Koteforhold, at
Grøndalsaaen
og
Lggteaaen
ikke er naturlige Vandløb, idet deres Dal lig
ger højere end Harrestrup Aas og Lersøens Vandspejl.
Utvivlsomt er den første Oprindelse til dem Skelgrøfter
mellem de Landsbyer, hvis Jorder mødes netop her, og
efterhaanden som henholdsvis Langvaddam og Lersøen
blev opstemmede, er de bievne udvidede til Aaløb for det
fra Søerne strømmende Vand.
Rosbækken modtog nordfra et Bækløb, der i sig fo r
enede Afløbene fra
Gentofte Sø
og
Søbjerg Sø,
nu Utters-
levmose. Allerede tidligt blev dette Afløb opstemmet ved
Lyngbyvejen, hvorved
Em d r u p Sø
opstod.
Af denne Redegørelse vil det klart fremgaa, at der ikke
var nogen Mulighed for at skaffe det ældste København
rindende Vand ad naturlig Vej. Thi det lille Bakkedrag
Christian IV’s Mageskifter og Erhvervelser
279