291 / 537
Christian IV’s Mageskifter og Erhvervelser
281
Strækning løb hen over selve Engens Overflade. Noget
tilsvarende er vel ogsaa sket ved Østergrav, og Møllerne
i de to Grave maa altsaa ikke søges ved Stranden, hvor
Højvande jo vilde umuliggøre deres Drift. Disse Grave
og deres Møller har da intet at gøre hverken med Vand-
mølletaarnet eller med den senere Vandmølle paa Vand
kunsten. For Østergravs Vedkommende siges i Universi
tetets Jordebog, at Grunden, hvor Graven svinger om
Hjørnet af Gammel Torv mellem Vestergade og Varm
badstuestræde, oprindelig var en Mølle, »fuit molendi-
num«, men i de ældste kendte Skøder paa den, fra 1435,
nævnes den ikke som saadan, og da var Møllen altsaa
nedlagt. Den var rimeligvis en Smedemølle, hvorfra
Vestergade hentede sit ældste Navn Smediegade. St. Gie
mens Gravs Mølle laa vist paa det sydlige Hjørne af Lille
St. Clemensstræde og Mikkelbryggersgade, hvor der siden
var en Hestemølle.
Disse to Møllegrave var altsaa til i 1377, da Jordebo-
gen affattedes, men er sikkert forsvundne, da Byen blev
genopført efter Lybækkernes Hærgninger, thi de nævnes
aldrig senere som Grave. De havde deres Udspring fra
Byens vestre Voldgrav, og deres Brug var betinget af
dennes Tilstedeværelse. Men for Voldgravens Anlægstid
er en nøjere Tidfæstelse mulig. Ved Udgravninger i Var
tovs Gaard er det lykkedes mig at konstatere, at Profilet
af den ældste Vold her er væsentlig større end paa de
Strækninger, hvor der ikke er en Vandgrav foran, nem
lig paa Nørrevold og paa Østervold langs Gothersgade.
Paa disse sidstnævnte Strækninger, hvor jeg under Boule
vardbaneanlægget og ved de store Udgravninger for Ny
bygningerne i Gothersgade saa at sige har fulgt den
gamle Vold Fod for Fod, laa Volden overalt paa det op
rindelige Muldlag i et regelmæssigt buet Lerdige af gult
frisk opfyldt Ler med en Højde paa ca. 2 m. I Vartovs
Gaard var Voldhøjden derimod ca. 3 m, og Voldens