295 / 537
Christian IV’s Mageskifter og Erhvervelser
285
den i Hænde sammen med Borgen i København i 1417,
medens Roskilde Kapitel havde de øvrige 6 Bol i Ser-
ridslev, der hørte til M. Mattes Hvørfs Præbende. I Ut-
terslev laa Utterslevgaard, som var Bispestolens, og des
uden fandtes der et Antal Fæstegaarde under denne. Em-
drup var en Gaard, som ligeledes tilhørte Bispestolen, og
som først efter 1536 blev opløst i 4 Bøndergaarde. Til
Aastedsmødet indvarsledes Slotsherren Erik Madsen
Bølle som Repræsentant for Kronen (for dens Andel i
Serridslev), Kanniken Hr. Jep Heye som Repræsentant
for Kirken (for dens Andel i Serridslev, for Utterslev
gaard og Emdrupgaard), 4 Repræsentanter for Borgme
ster og Raad i København (for Rosbæks Mølle og for Æn
dringer i Vandløbene) og endelig 4 agtede Bønder af Ut-
terslev (for Fæstegaardene dersteds). Dersom Mødet
havde angaaet Emdrup Søs Afløb, vilde Utterslev Bøn
der næppe være bleven tilsagt, men derimod ganske
utvivlsomt Gentoftes, hvis Jord grænsede til Emdrup-
bækken. Det viste sig sikkert ved Aastedsmødet, at
det var »kronenn och thendt hellig kirke tolligt«, at
Dæmningen blev bygget og Lersøen opstemmet vel sag
tens til lidt over Kote 6 m. Det var først saa sent som
efter 1812, da Lersøen blev helt omgivet af Dæmninger,
at dens Flademaal kunde sættes op til Kote 7,6 m. E jen
domsretten til Lersøen overgik vel i alt Fald delvis til
Byen i 1525 og 1527, da den erhvervede Serridslev, thi
Fiskeretten har formodentlig været underlagt. Serridslev-
gaard og dermed Kronen, men Rørskæret paa Utterslev
og Emdrups Side synes stedse at have tilhørt disse Byer.
Da Lersøen blev afdænnnet, fik Rosbæks Mølle sit Vand
udelukkende fra Emdrup Sø, fra den samme Bæk som
i 1377 drev Emdrup Mølle, og det er muligt, at den netop
nu forsvandt. Efter Emdrup Bys Markbog af 1682 laa
en Del af Emdrup Mølleager øst for Lundehuset, og her
laa ogsaa Mølleengen. Heraf turde fremgaa, at Møllen