288 / 537
278
Christian IV’s Mageskifter og Erhvervelser
til de
oprindelige Terrctinforhold
i Byen og dens Omegn,
og ganske særligt gælder dette, n a a r Undersøgelsen ved
rø rer Byens Vandvæsen.
Naar m an begyndte fra Øst, tra f m an først et lang
strakt,' lavt Bakkedrag, hvis største Højde laa om k ring
8 m over daglig Vande, hvor nu Nørregade støder til
Boulevarden. Bakkerne sænkede sig ned imod en L av
ning, et
Engdrag,
hvor nu Søerne findes. Engens Bund laa
ved Østerbrogade i Kote ca. 6 m 1), ved Dronning Louises
Bro i ca. 3,5 m, ved Gyldenløvesgade i ca. 2,5 m og ved
Vesterbros Torv i ca. 0,6 m; den var altsaa jævnt fa l
dende mod Syd. I Engen strømm ede en lille Bæk ind fra
Vest i nuvæ rende Sortedamssø; den havde sit Udspring
i en lille Tørvemose, hvor nu K igshospitalet ligger. Læn
gere nede mod Syd bøjede
St Jørgens Bækken ,
den se
nere Ladegaardsaa ind, hvor St. Jørgens Sø kom til at
ligge; den indesluttede i sit Løb en Holm, hvo rpaa siden
Ladegaarden fik P lads2). St. Jørgensbækken liavde sit
Udspring i den vandrige
Gjeveholm,
siden kaldet Bispe-
engen, som vel oprindelig var en Sø, og som derefter
gennemgik S tadierne Mose og Eng. Dens største Dybde
gik ned omkring Kote 1,5 m, og dens Vandspejl laa om
kring Kote 6 m; den var i lange T ider den rigeste, ja
næsten den eneste Kilde for Byens Vandforsyning.
Vest for Søernes Engd rag hævede T errainet sig i to
forholdsvis anselige B akkepartier, delte ved St. Jørgens
Bækkens Løb. De højeste P u n k te r var
Solbjerg,
nu F re
deriksberg eller Valby Bakke, ca. 30 m, og Bakken i
Raadm andsvangen ved Tagens Hus, ca. 20 m, hvo rfra
der atter var et jævnt F ald mod Vest. Her tra f m an
fø rst paa
Ovreaaens,
nu H a rrestrupaaen s Dal med F ald
mod Syd til Kalvebodstrand; ved K rydsningen af Ros
1) Denne og alle følgende Koteangivelser betegner Højde i Meter
over daglig Vande.
2) Hist. Medd. I. R. II, S. 168 f.