45 / 138
hjælpsomhed og Flygtighed. En Tegner med blot nogen Uddannelse vilde ikke have fore
lagt Kongen et saadant Udkast. Christian IV har tilmed været lidt aandsfraværende,
mens han sad og tegnede. Han har i anden Linje under Sværdet først skrevet: „dirige-
rige“, og da han opdager sin Fejltagelse, retter han det paa en ikke meget behændig
Maade med Blæk ligesom han over Hjærtet har tilføjet Ordet „in“, som han havde
glemt. Hjærtet og Navnecifret hælder, trods de tilføjede Maalestreger, i en betænkelig
Grad, og Tegningen yder overhovedet kun en ringe Støtte til dem, der tiltror Christian
IV en saadan Tegnefærdighed, at han kunde undvære faglærte Architekters Hjælp.
Tegningens Mangler er imidlertid uden Betydning for Vurderingen af Christian IV
som kyndig og interesseret Bygherre. Man har ved Rundetaarn, som ved de fleste af
Christian IV’s Bygninger, det Indtryk, at det var Kongen selv der havde Idéerne,
og at disse Idéer ofte var storslaaede indtil det geniale.
Hvad Thomas Bang angaar, er hans Bog med Rette sunket i dyb Forglemmelse. Det
eneste, som har Interesse for os, er et Kobberstik, som findes forrest i Bogen, signeret H.
A. Greyss sculp. 1646 (Afb. 17). Det viser Taarnet i dets fulde Højde, medens Kirkens
Mure endnu ikke er helt opført. Prospektet er taget eller tænkes taget fra Frue Kirkes
Taarn, saa at man ser ud over Regensens Bygninger og har Indskriften midt i Bille
det. Overskriften er, som hele Bogen, paa Latin:
Stellæburgi Regii Hauniensis aurea
inscriptio,
„Den gyldne Indskrift paa det kongelige Stjerneborg i København“ . For ne
den læses et Skriftsted af Salomons Ordsprog:
Turris fortissima nornen Jehovæ; ad eam
curret justus; et in munito editoque loco collocabitur,
„Herrens Navn er det fasteste
Taarn; til det vil den retfærdige tage sin Tilflugt; og det skal staa paa et befæstet og
højt Sted“. Det samme Kobberstik er senere benytet i P. H. Resens
Inscriptiones
Hafnienses;
men da var Kirken færdig og indviet. Kobberstikkeren har derfor rettet i
Pladen, saa at Kirkens Mure nu ses opført i fuld Højde, og Aarstallet 1646 er rettet til
1657. I denne Form er Kobberstikket gengivet S. 9.
Øverst i Taarnet, under Hvælvingen, er anbragt en
Planetmaskine,
oprindelig kon
strueret af Ole Rømer og efter Branden i 1728 forandret af Peder Horrebow. Den vi
ser Planeternes Løb omkring Solen efter det Kopernikanske System. Planetariet har flere
Gange været næsten ødelagt, men er blevet istandsat, sidst i 1928 af Taarnurfabrikant
Bertram Larsen,
der bl. a. har forsynet det med et Urværk, som automatisk og i de rig
tige Tidsrum fører Planeterne rundt i deres Baner. Baggrunden, en Gengivelse af den
nordlige Stjernehimmel efter Bayers Himmelkort, er malet af Konservator
Rønne.
42