Previous Page  43 / 138 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 43 / 138 Next Page
Page Background

14. D en saakaldte Rundetaarn s Medaille.

E fter G. Galster: Danske og norske M ed a iller og Jetons.

til Hest, paa Bagsiden et kronet Hjerte; derover Navnet Jehovah i hebraiske Bogstaver,

til venstre Ordet „dirige“ og til højre „meum“. Indskriften skal altsaa læses: „Jehovah,

dirige cor coronatum meum“ ; paa Dansk : „Jehovah styr mit, den kronede Konges

Hjerte“ . Under Kongens Billede ses et Taarn, omgivet af Bygninger og et Par Telte.

Man har heri villet se en Hentydning til Rundetaarn, og det er naturligvis muligt,

at Medaillen er benyttet ved Grundstenens Nedlæggelse; men Museumsinspektør Georg

Galster, som 1936 har udgivet et Værk om „Danske og norske Medailler og Jetons“

mener, at Medaillen maa være ældre, da Bagsiden svarer nøje til en Portugaløser (stor

Guldmønt) fra 1629. Billeder af Kongen til Hest plejer desuden at hentyde til

krigerske Begivenheder, og Teltene tyder paa, at Billedet skal forestille en Belej­

ring. En ganske lignende Indskrift lod Christian IV i 1636 sætte paa den største af

Kronborgs Klokker1). Desuden findes den paa Bagsiden af et Spejl i De danske Kon­

gers kronologiske Samling paa Rosenborg og paa et Timeglas sammesteds, hvor Aars-

tallet 1633 er tilføjet. Vi maa altsaa nøjes med at fastslaa, at Kongen allerede tidli­

gere har været inde paa at benytte Billedtegn i Indskrifter.

I den foran omtalte lille Bog af Hans Holck „Kiøbenhavns Sogne-Kirkers Beskri­

velse“ læser man (S. 63), at „den hierosymboliske Opskrift er inventeret af Doet. Th.

Bang, som ved Kirkens Indvielse forrettede den latinske Tale“. Men denne Tale har

ikke noget med Indskriften at gøre, som var opsat 14 Aar før, og det maa være en Misfor-

staaelse af Holck, naar han tror, at Bang er dens Forfatter. I saa Fald vilde den vidtløf­

tige Udlægning af de Dybsindigheder, som skjuler sig i Indskriften, falde os for Brystet

som utaalelig Selvros. Men Thomas Bang har intet Sted tillagt sig Forfatterskabet; han

taler tværtimod hele Tiden, som om det er Kong Christian der har villet sige noget dyb­

sindigt paa en forblommet Maade. Paa den Maade bliver det forstaaeligt, at en saadan

1) E rland G ribsø: Frederiksborg Amts Kirkeklokker, i Aarbog for Frederiksborg Am t 1934, S. 87.

40