hed, minder os om, at Sneglegangen ogsaa har en anden Bestemmelse end at give Ad
gang til Observatoriet. Omtrent i Taarnets halve Højde fører en Dør ind til Bogsalen,
hvor Universitetsbibliotheket har haft sit Hjemsted lige til 1861, da den nye Bibliotheks-
bygning i Fiolstræde blev taget i Brug. Utallige Studenters Fodtrin har slidt Murstens
gulvet i den gamle Sneglegang. Nu staar Bogsalen tom, efter at den i en Aarrække (1905
—27) har tjent som Malersal for Theatermaler Carl Lund. Kun de to smaa Forværelser,
der tidligere benyttedes som „Læsekammer“ og Udlaansværelse, er i 1930 taget i Brug til
„den astronomisk-historiske Samling“.
Fra Taarnet er der ogsaa for neden en Adgang til Kirken; lidt højere oppe til dens Or
gelpulpitur og øverst oppe til „Ringeloftet“, hvorfra Klokkerne i Kirkens Tagrytter sæt
tes i Sving. Adgangen til Platformen sker nu ad to Trapper, derefter ad en Trappe i den
indre Cylinder, som munder ud i et lille Rum, hvorfra man ad en Dør kommer ud paa
Platformen. Men denne Ordning er moderne; tidligere var Opgangen som foran (S. 27)
omtalt, i en Udbygning paa Bagsiden af Taarnet.
P
o r t a l e n
o g
I
n d s k r i f t e r n e
.
Et mærkeligt og ikke helt vellykket Stykke Bygnings
kunst er Portalen ud imod Købmagergade. For det første undrer man sig over dens
skæve Stilling i Forhold til Taarnets krumme Yderflade og den for Taarnet og Kir
ken fælles Længdeakse. Forklaringen faar man, naar man betragter Afbildningen i
Thuras „Hafnia hodierna“ (Afb. 3). Der stod dengang paa begge Sider af Porta
len en Hegnsmur, som fulgte Gadelinjen og skilte Kirkegaarden fra Gaden. Man
har saa ment, at Portalen skulde staa i samme Flugt; men Løsningen er ikke heldig, og
den virker i vore Dage mere stødende, fordi Muren er nedbrudt, Kirkegaarden nedlagt
og Omgivelserne til en vis Grad har Karakteren af en fri Plads.
Selve Portalen med de facetterede Kvadre ligner godt nok en Portal fra Christian
IV’s Tid; men ovenover har hans Efterfølgere gjort nogle Tilføjelser, som virker uklart
og giver Portalen et trykket Udseende. Over Buens Midte har Frederik III, formodentlig
i Anledning af Kirkens Indvielse i 1656, ladet sætte en stor Kartouche, hvor man ser
hans eget og Dronning Sophie Amalies Navnecifre, omgivet af barokke Baandslyng og
foroven prydet med Kongekronen. Paa begge Sider er der vingede Englehoveder, som
synes at være Efterligninger af de tre, som findes i Portalens Slutsten og ved dens Sider.
Til denne Dekoration hører vistnok ogsaa de to knækkede Afdækninger, som bærer
Vaser. Oven over disse har Christian V sat sit og Dronning Charlotte Amalies kronede
og laurbærkransede Navnecifre, forbundne ved et Baand med Indskriften: „Soli triuni
Deo S(acratum)“, paa Dansk: „Indviet til den ene treenige Gud“. For oven er
35




